En ny teaser-plakat til den kommende “The Muppets”-film er blevet spottet i Montreal og det lader til, at de elskværdige hånddukker snart vil komme til at stå på egne ben, bogstaveligt talt.

Der har været stor debat om hvorvidt Kermit og hans venner vil kunne stå distancen når de karismatiske plysdyr vender tilbage til det store lærred efter en pause på mere end ti år, men nu lader det til, at det store spørgsmål vil være, hvorvidt “The Muppets” overhovedet vil få brug for deres trofaste dukkeførere til at løfte dem op.

Se plakaten her.

Jason Segel, der er filmens manuskriptforfatter, har ellers svoret, at det vil blive en CGI-fri dukkekomedie, så hvad “How I Met Your Mother”-stjernen har i ærmet til os, vil blive spændende at se.

The Muppets” vil handle om Walter, verdens største Muppet fan, der med sine to venner på en ferie i LA opdager oliemagnaten Tex Richmanns ondsindede plan om at nedrive the Muppet Theater og opdrive den nyfundne olie under denne bygning. Walter og vennerne må nu slå sig sammen med Kermit for at genforene hele slænget, der har været spredt for alle vinde i de sidste mange år, for at sætte en stopper for Richmanns gemene plan.

Rollebesætningen vil, foruden Kermit og vennerne, bestå af Amy Adams, Chris Cooper og en række kendis-cameos samt Jason Segal der også vil have en rolle foran kameraet i denne film.

Om “The Muppets” vil få frie tøjler til at vandre frit omkring, eller om de gamle regler for en Muppet fortsat vil blive “håndhævet”, vil blive spændende at se, når de endnu engang vil mænge sig med menneskeheden sidst på året.

Se også: ”Happytime Murders” – Muppet-mordmysterie i film noir-genren.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 PredatorX 13 år siden

Den ser meget sjovere ud end den burde :)

thecleansing.net : you call we kill

Skriv ny kommentar: