Han er færdig som Wolverine. Men han er ikke færdig som showman. Det beviser Hugh Jackman i den nye trailer til “The Greatest Showman”.

Se også: Video: Se tilbage på 17 år med Hugh Jackman som Wolverine

Her er Jackman tilbage i rollen som sanger og entertainer, som han var det som vært for Oscars tilbage i 2009 – og i front for musical-succesen “Les Misérables”.

Det er Benj Pasek og Justin Paul, der har skrevet sangene, som de gjorde det til årets store Oscar-film, “La La Land”.

Foruden Hugh Jackman er det navne som Zac Efron, Michelle Williams, Rebecca Ferguson og Zendaya, der skal synge de nye sange i en musical, som er inspireret af virkelighedens showman; P.T. Barnum.

“The Greatest Showman” får dansk premiere d. 25. december.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: