Så er den nyeste trailer til genfortolkningen af historien om Peter Pan frigivet. Den står på fægtning med Sortskæg, flyvende sejlskibe og en kæmpe krokodille i det kommende live-action-eventyr.

Se også: Hugh Jackman vil gerne dukke op som Wolverine i “Deadpool”

“Pan” er baseret på J.M. Barries verdensberømte bog om drengen, der aldrig bliver voksen og som lever på Ønskeøen blandt magiske væsner, indianere og røveriske pirater. En historie, der allerede flere gange er omsat til både tegne- og spillefilm.

Foruden Hugh Jackman som piraten Sortskæg finder vi blandt andre også Amanda Seyfried (“Les Misérables”) og Rooney Mara (“The Girl with the Dragon Tattoo”) i filmen, imens Garrett Hedlund (“TRON: Legacy”) spiller Kaptajn Klo, og den relativt ukendte Levi Miller spiller Peter Pan.

“Pan” instrueres af Joe Wright, der tidligere har instrueret “Stolthed & fordom” og “Anna Karenina”.

Peter Pan, Kaptajn Klo og Sortskæg sejler mod Ønskeøen i de danske biografer den 8. oktober i år.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 akerman 10 år siden

Dårligt tegn når CGI-shots indgår i 70% af traileren.
Gravatar

#2 st0rm 10 år siden

Kan ikke vudere om der er mere CGI eller øjenmakeup...
Gravatar

#3 Snipp 10 år siden

Too much CGI. nerf plz
I was once in a story... guess what, I was awesome!

Skriv ny kommentar: