Forhistorien til “Kingsman”-filmene bliver blodig, lover ny trailer.
“The King’s Man” foregår under 1. verdenskrig, godt 100 år før begivenhederne i den første “Kingsman“-film, der udkom i 2014.
Den kommende prequel fortæller om skabelsen af den hemmelige efterretningstjeneste, og den nyeste trailer lover en blodig oprindelseshistorie.
Matthew Vaughn instruerer, og på rollelisten har han navne som Ralph Fiennes, Harris Dickinson, Daniel Brühl, Rhys Ifans, Gemma Arterton, Aaron Taylor-Johnson, Charles Dance, Matthew Goode, Tom Hollander, Djimon Hounsou og Stanley Tucci.
“The King’s Man” får dansk premiere d. 17. september.