Den udskældte 3D-teknologi får nu et ekstra hak i tuden af professor L. Mark Carrier, der er Ph.D. ved Department of Psychology på California State University.

Carrier har i forbindelse med en undersøgelse udspurgt 400 biografgængere om deres oplevelser med 3D-film, og resultatet viser, at 3D ikke giver seerne en mere følelsesmæssig eller indlevende reaktion og heller ikke giver nogen fordele i forhold til 2D, når det gælder om at huske filmen efterfølgende.

Se også: Ridley Scott: Jeg vil aldrig arbejde uden 3D igen.

Derimod viser undersøgelsen, at sandsynligheden for trætte øjne, hovedpine eller synsbesvær bliver tredoblet under 3D-film. For den fornøjelse får biografgængerne så lov til at betale forhøjede billetpriser – hvilket ikke huer alle, der arbejder inden for branchen.

Således udtalte Steven Spielberg fornylig, at han håber, at priserne på 2D- og 3D-film i fremtiden vil udjævnes, så det ikke er noget, folk bider mærke i. Om filmselskaberne og biografkæderne er enige i den udmelding er dog nok mere tvivlsomt.

Se også: Formanden for Danske Biografer svarer igen på Filmz-brugernes 3D-kritik.



Vis kommentarer (54)
Gravatar

#51 Michael Andersen 13 år siden

#50
Det er det altså ikke :) Salget af biografbilletter har været konstant eller faldende de sidste mange år. "Titanic" solgte også flere billetter end "Avatar", men tillægget fra 3D kompenserede for forskellen. Det er derfor der bliver gjort opmærksom på at filmene er i 3D.

Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#52 duuk74 13 år siden

#51
Du mener altså ikke at 3D er et tilløbsstykke der trækker flere i biografen? Hvorfor mon de så har lavet det, hvis det ikke var for indtjeningens skyld..
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#53 Michael Andersen 13 år siden

#52
Det var kun et tilløbsstykke dengang alle skulle se giraffen, så nej, det mener jeg ikke :) Den øget omsætning kommer ikke fra flere solgte billetter men fra de "samme" hænder. Eks: X-antal mennesker går ind og ser "Cars 2", og f.eks. halvdelen af dem vælger at betale ekstra for at se 3D-udgaven. På den måde er 3D godt for filmens omsætning.

Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#54 duuk74 13 år siden

#53

Ok fair nok. Du mener ikke 3d er et tilløbsstykke mere. Men skaber mere omsætning pga de forhøjede billetpriser. Jeg kan godt se forskellen nu.

Det er svært at sige om 3D har en betydning for dem der står på vippen af at ville se en film i biffen, eller vente til den kommer på Blu-Ray eller dvd.

Min erfaring er nu at, det stadig er en faktor der betyder noget. Jeg har i hvert tilfælde stødt på sætninger som "3d dragged my into the cinema to see it" en del steder på IMDB. Måske er det et mere udbredt fænomen i USA? Jeg har i hvert tilfælde ikke rigtig hørt det her på filmz. Men her er vi jo nok også lidt mere kritiske (læser anmeldelser osv), i stedet for spontant at tage ind og se en film?

Det kunne være spændende med en undersøgelse der stillede spørgsmålet:
"Hvis du stod og overvejede at se en film i biografen, eller vente til den kom på på Blu-Ray. Ville 3D så påvirke din beslutning?".

100.000 lemmings can't be wrong

Skriv ny kommentar: