Harrison Ford er tilbage i rollen (og formentlig også i tiden) i de nyeste billeder fra settet på “Indiana Jones 5”.

På de nye billeder er det tydeligt, at der er en masse sorte prikker i den aldrende arkæologs ansigt, hvorfor der er god grund til at tro, at vi får en ung udgave af den titulære adventurehelt at se i den kommende 5’er. De samme prikker så man for eksempel på Will Smith i Ang Lees “Gemini Man”.

Billederne afslører også motorcykler med SS-nummerplader og et Nazi-symbol på siden af sidevognen.

Sidst, men bestemt ikke mindst, afslører billederne også Toby Jones’ involvering i filmen, hvor han tilsyneladende spiller en ledsager i Indys flashbacks. Det er værd at bemærke, at Toby Jones ikke har de sorte prikker i ansigtet.

Se billederne, der kommer gennem Daily Mail her.

Jones er dermed det seneste navn i den kommende film, der blandt andre også inkluderer Mads Mikkelsen, Phoebe Waller-Bridge og Boyd Holbrook.

Læs også: “Mads Mikkelsen roser “Indiana Jones 5″-manuskript: Alt han ønskede, det ville være”

Steven Spielberg agerer denne gang producer og har overladt tøjlerne til “Logan”-instruktør James Mangold. De Spielberg-instruerede film har før set Indy tage kampen op mod nazisterne, så det bliver interessant at se, hvordan den eventyrlystne arkæolog i den her omgang kommer til at krydse veje med dem.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 sraw rats 3 år siden

Så skal de bare køre hele filmen i den stil.
Gravatar

#2 gladiator 3 år siden

De skal sgu bruge flere penge på CGI effekterne i denne her så, hvis hans ansigt skal forynges, end de gjorde i 4'eren overall. Genså den forleden... For helvede det er grafisk elendigt flere steder - specielt jungle jagten. Spielberg har drukket at natpotten ift. flere ting i den film..

Mangold er et top valg, tror jeg. Håber!

Skriv ny kommentar: