Fire nye billeder fra Peter Jacksons “The Lovely Bones” er blevet offentliggjort i forbindelse med filmmagasinet Empires kommende udgave, der fejrer 20 års jubilæum og har Steven Spielberg som gæste-redaktør. Billederne kan ses på fansiden Access Saoirse.
“The Lovely Bones”, der er baseret på en bog af forfatteren Alice Sebold, handler om en ung pige, der er blevet myrdet, og som holder sin familie – og sin morder – under opsyn. Hun må derfor vælge imellem det brændende ønske om hævn og håbet om, at hendes familie heler efter tabet.
“The Lovely Bones” får dansk premiere 29. januar 2010, og i filmen optræder Mark Wahlberg, Rachel Weisz, Susan Sarandon, Stanley Tucci, Michael Imperioli og Saoirse Ronan som den unge pige.
#1 cookie1983 15 år siden
#2 loki 15 år siden