I denne omgang konkurrencer på Filmz er der billetter til action-komedien “21 Jump Street” og “Piranha 3DD”. Samtidig kan du vinde gyseren “11-11-11” på Blu-ray.
I “21 Jump Street” spiller Jonah Hilll og Channing Tatum to gutter, der forsøger at slippe ud af pubertetens og skoletidens endeløse række af udfordringer og svidende nederlag. De klarer sig ved fælles hjælp gennem politiskolen, men bliver ikke i første omgang specielt dygtige politifolk. Johnny Depp ses i en cameo.
I “Piranha 3DD” er de forhistoriske piratfisk tilbage – og det samme er de unge badegæster, der klædt i mindst muligt badetøj hopper i soppebassiner, glider ned ad vandrutsjebaner og nyder dagen, mens den selvfede, gamle Baywatch-stjerne David Hasselhoff kaster glans over begivenheden.
“11-11-11” handler om den amerikanske forfatter Joseph Crone, som efter tabet af kone og barn forfølges af uhyggelige syner, der alle kredser om tallet 11.