En ny portion billeder fra “Punisher: War Zone” er kommet online, og i den anledning har Filmz samlet et fuldt galleri over billeder fra filmen. Galleriet kan ses her.

For dem, som allerede har opfanget billeder fra filmen før, er de fire første billeder nye.

“Punisher: War Zone” har denne gang Ray Stevenson i rollen som strafferen Frank Castle, der sidste gang blev spillet af Thomas Jane i “The Punisher”.

I “Punisher: War Zone” fortsætter selvtægtshelten sin strafturné og sætter denne gang efter den skrupelløse mafiaboss Billy Russoti. Efter Russoti bliver efterladt forfærdeligt skamferet af Castle, sætter den kriminelle hjerne gang i sit eget vendetta under sit nye dæknavn, Jigsaw, hvor han rekrutterer sin egen hær, der både truer FBI, byen og ikke mindst Castle selv.

I filmen finder man desuden Dominic West, Doug Hutchinson, Colin Salmon, Wayne Knight, Dash Mihok og Julie Benz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: