Med to erfarne skuespiller som John Travolta og Katherine Heigl er der forventninger om sød musik og smukke billeder.

I forbindelse med det kommende udbud af superstjerner forbundet til kommende film ved Cannes Film Festival, er der smidt et par veteraner ind i udvalget. Travolta og Heigl skal spille over for hinanden i “That’s Amore!”. Palisades Park Pictures annoncerede nyheden i denne uge. Udover de to rom-com veteraner er Christopher Walken også i forhandlinger om en rolle i filmen.

“That’s Amore!” er så sukkersød, som man kan formode af titlen. Det er en historie om kærlighed blandt mennesker, som er ved opgive deres chancer for at finde den eneste ene. Nick Venere (Travolta) har et sørgeligt kærlighedsliv; intet ægteskab bag sig, og erfaringer med ordene ‘Jeg elsker dig’ er ikke-eksisterende. Patty Amore (Heigl) er til gengæld for overvældet af datingscenen: Med hendes ængstelige træk og overbeskyttende forældre er det ikke nemt at finde en partner. Indtil Patty og Nick møder hinanden og ser en chance for at hjælpe hinanden – og dem selv.

Produktion på filmen starter i august. Nick Vallelonga (“Green Book”) er tilknyttet som instruktør.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: