Disney aflyser sandsynligvis ikke de kommende “X-Men”-film efter deres Fox-køb.

Noget tyder på, at “X-Men: The New Mutants” og “X-Men: Dark Phoenix” godt kan overleve Disneys overtagelse af Fox. Disney har nemlig ikke planer om at skrotte de Fox-film, hvor produktionen allerede er påbegyndt.

Det skriver The Wall Street Journal.

Tidligere har insider-rygter ellers lydt på, at de to film-projekter, der stort set er færdige, er endt så katastrofale, at Disney ikke ville spilde penge på promoveringen af dem – læs mere her.

Men nu lyder det altså, at Disney har planer om at færdiggøre og udgive alle de Fox-film, som enten er færdige eller er begyndt at filme, inden fusionen af de to selskaber færdiggøres – hvilket skulle ske i første halvdel af 2019.

Tidligere på året fik både “New Mutants” og “Dark Phoenix” deres premieredatoer rykket frem fra i år til næste år – læs mere her.

“X-Men: Dark Phoenix” er således indtil videre stadig planlagt til en premiere den 14. februar 2019, og “New Mutants”, der fik sin første trailer allerede sidste år, er planlagt til august 2019.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Mejse 6 år siden

ville vel også være lidt fjollet, man kan sige hvis de ikke lever op til "standarden" så har de jo stadig et par næsten færdige film, de kan smide på deres streaming tjeneste hvis det er.

Skriv ny kommentar: