Siden MGM kunne annoncere, at de var i gang med at udvikle en ny “RoboCop”, har det været rapporteret, at den nye film om den lovhåndhævende cyborg skulle blive en fortsættelse til de oprindelige film. Dette er dog ikke længere tilfældet, kan produceren Mike Medavoy nu berette.
Den nye “RoboCop”-film, som skal instrueres af “The Fountain”-instruktøren Darren Aronofsky, vil være klar i 2010. Manuskriptet skrives af David Self (“Vejen til Perdition”).
Trods de tidligere forlydener om det modsatte bliver filmprojektet betragtet som en reboot af franchisen i stil med, hvad der blev gjort med “Batman Begins” og “Casino Royale”.
Medavoy kan sammen med medproduceren Brad Fischer afsløre, at filmen bliver udtænkt til at kunne stå alene og ikke være direkte forbundet med nogen af de tre første film i seriens univers.
”Det er helt sikkert ikke en fortsættelse,” udtaler Medavoy, som i stedet omtaler filmen som en “nyfortolkning”.
Fischer og Medavoy holder begge kortene tæt til kroppen, når det kommer til afsløringer omkring den nye films historie. Senest har der været forlydener om, at filmen skulle udspille sig yderligere 20 år ude i fremtiden, hvor det nu nedlagte RoboCop-projekt bliver genindført. Producerne kan dog kun udtale: ”Alt vil blive afsløret med tiden.”
Originalfilmen fra 1987 fik oprindeligt den høje censurangivelse X-rated af MPAA, indtil instruktøren Paul Verhoeven trimmede nogle af de voldsommere blodsudgydelser ud til den anelse mildere R-rating. Spørgsmålet er nu, om den nye “Robocop” vil blive ligeså blodig, eller om filmselskabet sigter efter den mere sikre censurangivelse PG-13.
Mike Medavoy kan til MTV Movies Blog afsløre, at fans kan tage det roligt, da projektet øjensynligt vil følge i originalens blodige spor.
”Jeg var involveret i den originale ‘Robocop’, og den fik en R-rating, og sandsynligheden er stor for, at denne også vil blive R-rated – medmindre at instruktøren beslutter at nedtone noget af det,” beretter Medavoy.
#11 Spanner 16 år siden
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
#12 Confused101 16 år siden
#13 Riqon 16 år siden
#14 filmz-LBA 16 år siden
#15 Petrescu 16 år siden
#16 Lawman. 16 år siden
Og til alt den snak om rating, både vedr. denne film og og den snak der var ved fx AvP2 og nu Terminator Salvation, så ser jeg da også helst at den får en høj rating, men en lav rating medfører ikke nødvendigvis en dårlig film. Har endnu ikke hørt noget brok om hverken Batman Begins eller TDK, og det er da dystre film, men de er stadig max fede på trods af deres publikumsvenlige rating...
#17 x marks the spot 16 år siden
#18 Highland Park 16 år siden
Hvis bare de kunne finde et udtryk, der passer bedre ind i filmens verden fremfor at låne det fra computerterminologien.
Selv om det bizart nok går fint i spænd med Robocop-fotællingen... ;)
Men som koncept passer det mig fint, at man i stedet for at gå efter et direkte remake (selv om et reboot jo let kan tangere et) eller en fortsættelse vælger at nyfortolke det hele. Om det så bliver værd at se er naturligvis en helt anden historie...
men jeg er da spændt på denne.
#19 PredatorX 16 år siden
Can you fly.. bobby!?
#20 sovsekande 16 år siden