Produceren på den kommende “Terminator”-spinoff-serie, “The Sarah Connor Chronicles”, James Middleton, som også arbejder på udviklingen af “Terminator 4”, har kunne give en række opdateringer omkring den længe annoncerede fjerde film i serien, der forventes at blive den første i en hel ny trilogi om de menneskeudryddende dræbermaskiner.

Middleton kan afsløre, at “Terminator 4” vil gå i produktion hos The Halcyon Company og vil blive skrevet af Michael Ferris og John D. Brancato, der begge også stod for manuskriptet til “Terminator 3: Rise of the Machines”. Der er endnu ikke blevet udnævnt en instruktør til projektet, men det forventes, at der vil blive valgt en i den nærmeste fremtid, da Halcyon håber på, at kunne sætte filmen i præproduktion allerede i næste måned med en premieredato i 2009 for øje.

Den fjerde film, som vil blive kaldt “Terminator” fulgt af en undertitel i stil med “Rise of the Machines”, vil fortsætte begivenhederne fra “T3” og udspille sig i post-apokalyptiske omgivelser, hvor maskinerne og SkyNet har overtaget magten. Selvom det ikke er sikkert, at hverken Nick Stahl eller Claire Danes vil gentage deres roller, figurerer både den frihedskæmpende John Connor og hans ditto hustru, Kate Brewster, i filmens manuskript.

Den nye “Terminator”-film vil dog omhandle en ny helt. Middleton kan berette, at den nye helt kan sammenlignes med, hvordan Ben-Hur blev inspireret af Jesus Kristus, selvom det var hans film. På samme måde er den nye figur inspireret af John Connor og hans kamp for frihed.

Samtidig kan gossip-siden CelebritySpotlight.co.uk rapportere, at skuespillerinderne Rachel Weisz og Chloe Sevigny angiveligt begge kæmper om at få en rolle som en ny kvindelig Terminator-model i den kommende film. Spekulationer går på, at denne film er grunden til, at Weisz takkede nej til at medvirke i den igangværende tredje “Mumie”-film. I foråret forlød det, at den svenske supermodel Marcus Schenkenberg også skulle have været udset til en rolle i filmen, der fortsætter James Camerons populære scifi-saga.



Vis kommentarer (35)
Gravatar

#1 fatcat 17 år siden

Lyder som en dødsejler allerede - de samme manuskriptforfattere som i T3... det siger vist alt.

Mon ikke at T5 og T6 kommer direkte på DVD, når T4 viser sig at være en fiasko...

Håber jeg tager fejl og T4 bliver en fantastisk film - men jeg tvivler
"I'm not going to waste my time arguing with a man who's lining up to be a hot lunch."
Gravatar

#2 squee 17 år siden

Middleton kan berette, at den nye helt kan sammenlignes med, hvordan Ben-Hur blev inspireret af Jesus Kristus...


Hold da op. De er ikke så lidt friske.
www.myspace.com/maskine
Gravatar

#3 moulder666 17 år siden

Rachel Weisz?

Jesus...jeg vil hellere se Jenna Jameson i den rolle...lignende mangel på talent skal man da kigge længe efter!
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#4 chang 17 år siden

Markus Schenkenberg!? Må da håbe, at de forlydender er blevet glemt i en eller anden skrivebordsskuffe før sommerferien. Selvom hun var lækker, så var Kristanna Loken ikke en udpræget succes i T3 - ligesom resten af filmen. Så glem de skandinaviske modeller!
Gravatar

#5 chang 17 år siden

#4 - mente at resten af filmen heller ikke var en udpræget succes - og ikke, som det måske kunne læses - at jeg syntes den var en succes...
Gravatar

#6 filmz-Emilio 17 år siden

Rachel Weisz som terminator? - det lyder faktisk ikke helt hen i vejret... glæder mig sgu lidt :-)
"Revenge is a dish best served cold"
Gravatar

#7 MOVIE1000 17 år siden

yndskyld men hva betyder spinoff og jeg synes at de sku ha stoppet med T2
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#8 Yoda 17 år siden

En spinoff-serie er en serie, der bygger videre på en i forevejen etableret serie.

Man tager et element - f.eks. en karakter - fra én serie og lader denne få liv i sin egen. Eksempelvis er "Angel" en spin off af "Buffy the Vampire Slayer".

Læs mere HER
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#9 PredatorX 17 år siden

T4... Altså det eneste positive der er at sige om dette projekt, er da NETOP at de har fattet, at de skal lave noget "nyt". Nye karakterer i samme univers lyder så positivt som det nu engang kan blive når nu Cameron ikke står bag roret. Det ville dog stadigt være at foretrække om de fandt på noge helt nyt. Kom nu med noget ordentligt mad max rip-off!
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#10 squee 17 år siden

Aliens Vs. Terminators!
YES! Det er dét, de unge vil have! Mere vil have mere!
En ny race af "Alienators" udklækkes i maven på Arnold, eller noget, som så overtager verdensherredømmet. En RobotXenomorph... wauw, jeg kan se det for mig.

Med kærlig hilsen
Paul W.S. Anderson
www.myspace.com/maskine

Skriv ny kommentar: