Siden J.J. Abrams blev annonceret som instruktør på “Star Wars: Episode VII” tidligt sidste år, har der ikke været mange konkrete nyheder om filmen, men nu har StarWars.com annonceret den muligvis største nyhed: En stor del af filmens rollebesætning.

Se også: Harrison Ford vil muligvis få en stor rolle i “Star Wars: Episode VII”

John Boyega (“Attack the Block”), Adam Driver (“Girls”), Oscar Isaac (“Inside Llewyn Davis”), Andy Serkis (“Ringenes Herre”), Domhnall Gleeson (“About Time”), Daisy Ridley (“Mr Selfridge”) og Max von Sydow (“Det syvende segl”) vil slutte sig til filmen, hvor velkendte navne som Harrison Ford (Han Solo), Carrie Fisher (Prinsesse Leia), Mark Hamill (Luke Skywalker), Anthony Daniels (C-3PO), Peter Mayhew (Chewbacca) og Kenny Baker (R2-D2) også vil kunne ses.

Om annonceringen udtaler Abrams, at han er glad for endelig at kunne annoncere rollebesætningen, og at det bliver spændende og surrealistisk at se det originale cast og de nye skuespillere bringe universet og karaktererne til live.

Der vides stadig intet om filmens egentlige handling, men Abrams starter optagelserne til filmen om et par uger i England. Filmen er baseret på et manuskript, Abrams selv har stået for i samarbejde med Lawrence Kasdan (“Star Wars: Episode V – Imperiet slår igen”). Sidst men ikke mindst er John Williams tilbage, når soundtracket til filmen skal komponeres.

“Star Wars: Episode VII” får verdenspremiere den 18. december 2015.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (55)
Gravatar

#1 Frederik 10 år siden

J.J Abrams har altid været god til at samle casts, og de mandlige navne lyder da også lovende. Boyega er super i "Attack the Block", så jeg tvivler ikke på hans evner som en hovedrolle her. Men kun en skuespiller af minoritet og kun en kvinde iblandt de nye navne? Øv øv i 2014.


Min største frygt er stadig manuskriptet. Det er lang tid siden, at Kasdan har skrevet en god film.
Gravatar

#2 Mikkel Abel 10 år siden

Ærgerligt at Lupita Nyong'o ikke blev en realitet, men glæder mig over Oscar Isaac og Adam Driver.
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#3 tricopulus 10 år siden

fantastisk!!!!
Soon, more to come, will , In a far , far away Galaxy :-)
Ad lucem – mod lyset
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
Gravatar

#4 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden

Frederik (1) skrev:
Men kun en skuespiller af minoritet


Det har da ingen som helst betydning for, om det bliver en god film. Who cares?
Doctor Last Warning
Gravatar

#5 Rust Cohle 10 år siden

Hvad med Keith Richards?
I think it's safe to say, that nobody here is gonna be splitting the atom, Marty!
Gravatar

#6 GustavE 10 år siden

Det begynder at ligne noget! Kan slet ikke vente!



Rust Cohle (5) skrev:
Hvad med Keith Richards?

WTF?
Gravatar

#7 Batsy 10 år siden

Er spændt over hvad Andy Serkis skal i dette fine univers!
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#8 zxfred 10 år siden

Fuck da det der politisk korrekte pis. Hvor er de "sorte" skuespillere i 'Lord of the Rings'?
Gravatar

#9 Åkepool 10 år siden

Fedt med Von Sydow.



Mikkel Abel (2) skrev:
Ærgerligt at Lupita Nyong'o ikke blev en realitet


Det kan hun jo nå at blive endnu. Jeg går ikke ud fra, at det er hele castet der står der ;)
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#10 X&O 10 år siden

Mikkel Abel (2) skrev:
Ærgerligt at Lupita Nyong'o ikke blev en realitet, men glæder mig over Oscar Isaac og Adam Driver.


Det forlyder at Andy Serkis skal spille hende, det var billigere i sidste ende at lave hende i CGI.

Skriv ny kommentar: