Oscar-uddelingen 2022: En aften fyldt med overraskelser, chok og slag

En skuffende aften for “The Power of the Dog” og den danske “Flugt” bliver overskygget af en uheldig hændelse på scenen.

Endnu en historisk Oscar-uddeling har sunget på sidste vers, og selvom dansk filmkunst var godt repræsenteret på aftenen, må vi anerkende, at det ikke blev til en gylden statuette til de rød-hvide i år.

Det helt store danske Oscar-håb, Jonas Poher Rasmussens “Flugt”, tabte i alle tre kategorier, den var nomineret i – Bedste animations-, dokumentar- og internationale film. Her tabte den til hhv. Disney-musicallen “Encanto”, Harlem Cultural Festival-dokumentaren “Summer of Soul” og det japanske drama “Drive My Car”.

Jane Campions “The Power of the Dog”, der med 12 nomineringer var aftenens mest nominerede film, måtte noget overraskende tage til takke med kun at modtage prisen for bedste instruktør. Selvom mange havde forudset western-dramaet som aftenens helt store vinder, måtte filmen se sig slået i Bedste film-kategorien af Sian Heders “CODA”.

Apple TV+-filmen skabte dermed Oscar-historie som den første streamingfilm nogensinde til at vinde den helt store vinderpris. Heders film hev sejre hjem i alle tre kategorier, den var blevet nomineret i. Instruktør-forfatteren vandt også for bedste adapterede manuskript, mens Troy Kotsur som den anden døve skuespiller i historien kunne kalde sig Oscar-vinder.

Denis Villeneuves sci-fi-epos “Dune” blev med seks sejre aftenens mest vindende film. Her vandt filmen i størstedelen af de tekniske kategorier, mens filmens komponist, Hans Zimmer, for anden gang i karrieren kunne glæde sig over at modtage den prestigefyldte statuette.

På trods af at aftenen er en hyldest til film, var det ikke sådan én, der stjal aftenens spotlight. Will Smith har nemlig skabt overskrifter, efter han gav Chris Rock en lussing på scenen, da komikeren havde lavet en joke om skuespillerens kone, Jada Pinkett-Smith. Ikke længe efter kunne en tårevædet Smith kalde sig Oscar-vinder for sin rolle som Richard Williams i “King Richard”.

Du kan se alle årets Oscar-vindere herunder:

Bedste film

CODA – vinder
Belfast
Don’t Look Up
Drive My Car
Dune
King Richard
Licorice Pizza
Nightmare Alley
The Power of the Dog
West Side Story

Bedste instruktør

Jane Campion, The Power of the Dog – vinder
Paul Thomas Anderson, Licorice Pizza
Kenneth Branagh, Belfast
Ryûsuke Hamaguchi, Drive My Car
Steven Spielberg, West Side Story

Bedste kvindelige hovedrolle

Jessica Chastain, The Eyes of Tammy Faye – vinder
Olivia Colman, The Lost Daughter
Penélope Cruz, Parallel Mothers
Nicole Kidman, Being the Ricardos
Kristen Stewart, Spencer

Bedste mandlige hovedrolle

Will Smith, King Richard – vinder
Javier Bardem, Being the Ricardos
Benedict Cumberbatch, The Power of the Dog
Andrew Garfield, Tick, Tick…Boom!
Denzel Washington, The Tragedy of Macbeth

Bedste dokumentar

Summer of Soul (…Or, When the Revolution Could Not Be Televised) – vinder
Ascension
Attica
Flugt
Writing With Fire

Bedste animationsfilm

Encanto – vinder
Flugt
Luca
The Mitchells vs. the Machines
Raya and the Last Dragon

Bedste internationale film

Drive My Car (Japan) – vinder
Flugt (Denmark)
The Hand of God (Italy)
Lunana: A Yak in the Classroom (Bhutan)
The Worst Person in the World (Norway)

Bedste originale manuskript

Belfast – vinder
Licorice Pizza
Don’t Look Up
King Richard
The Worst Person in the World

Bedste adapterede manuskript

CODA – vinder
Drive My Car
Dune
The Lost Daughter
The Power of the Dog

Bedste kvindelige birolle

Ariana DeBose, West Side Story – vinder
Jessie Buckley, The Lost Daughter
Judi Dench, Belfast
Kirsten Dunst, The Power of the Dog
Aunjanue Ellis, King Richard

Bedste mandlige birolle

Troy Kotsur, CODA – vinder
Ciarán Hinds, Belfast
Jesse Plemons, The Power of the Dog
J.K. Simmons, Being the Ricardos
Kodi Smit-McPhee, The Power of the Dog

Bedste score

Hans Zimmer, Dune – vinder
Nicholas Britell, Don’t Look Up
Germaine Franco, Encanto
Alberto Iglesias, Parallel Mothers
Jonny Greenwood, The Power of the Dog

Bedste klipning

Dune – vinder
Don’t Look Up
King Richard
The Power of the Dog
Tick, Tick…Boom!

Bedste visuelle effekter

Dune – vinder
Free Guy
No Time to Die
Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings
Spider-Man: No Way Home

Bedste fotografering

Dune – vinder
Nightmare Alley
The Power of the Dog
The Tragedy of Macbeth
West Side Story

Bedste lyd

Dune – vinder
Belfast
No Time to Die
The Power of the Dog
West Side Story

Bedste originale sang

“No Time to Die,” No Time to Die – vinder
“Be Alive,” King Richard
“Dos Oruguitas,” Encanto
“Down to Joy,” Belfast
“Somehow You Do,” Four Good Days

Bedste produktionsdesign

Dune – vinder
Nightmare Alley
The Power of the Dog
The Tragedy of Macbeth
West Side Story

Bedste kostumedesign

Cruella – vinder
Cyrano
Dune
Nightmare Alley
West Side Story

Bedste makeup og hår

The Eyes of Tammy Faye – vinder
Coming 2 America
Cruella
Dune
House of Gucci

Bedste live-action kortfilm

The Long Goodbye – vinder
Ala Kachuu
The Dress
On My Mind
Please Hold

Bedste animerede kortfilm

The Windshield Wiper – vinder 
Affairs of the Art
Bestia
Boxballet
Robin Robin

Bedste kortfilmsdokumentar

The Queen of Basketball – vinder
Audible
Lead Me Home
Three Songs for Benazir
When We Were Bullies



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: