Oscarshowet i år kommer i rekordbøgerne for de laveste seertal nogensinde. Omkring 33 mio. seere i USA så showet ifølge Nielsen Media Research. Showet har dermed det laveste seertal siden målingerne begyndte i 1974.
Med 33 mio. er seertallet en mio. mindre end showet i år 2003, der er den tidligere rekordholder for lave seertal.
En af årsagerne til det lave seertal er de nominerede film, der har haft begrænsede besøgstal i biograferne. Vinderen for bedste film, “No Country for Old Men”, har kun indspillet for $64 mio. dollars i USA. Dermed er det ikke en blockbuster efter Hollywood-standarderne. Kun den Oscarnominerede komedie “Juno” har indspillet over $100 mio.
Det mest sete Oscarshow var i 1998, hvor blockbusteren “Titanic” vandt 11 Oscars. Det år så 55 mio. amerikanere showet.
Producerne bag Oscarshowet forventede lave seertal, eftersom seertallene i denne sæson generelt har været lave på grund af genudsendelser og reality shows, som tv selskaberne var nødsaget til at bringe under manuskriptforfatternes strejke.
Trods nedgangen i seertal er Oscaruddelingen stadig dette års mest sete underholdningsprogram og en pengemaskine for ABC-stationen, som er ejet af Walt Disney Co. Stationen tjente i gennemsnit $1,8 mio. for hver 30 sekunders reklame, stationen viste under showet. Det er en indtjening, der er 1,7 procent højere end sidste år.
#1 filmz-Is 16 år siden
Den mindst sete nogensinde!
Det var nok den eneste Oscar Show jeg så fra start til slut, men jeg synes da at showet var okay.
#2 Yoda 16 år siden
#3 filmz-BrotherJack 16 år siden
Det er jo ikke selve showet 2008 der gør at folk undlader at se det, men hypen omkring det og dets betydning. Fravalget af blockbusters som vinderfilm er også en vigtig faktor. Sikkert den vigtigste.
#4 filmz-jonasgr 16 år siden
'Cause I'm evil"
#5 squee 16 år siden
Dette er kun set med kommercielle øjne og intet andet. No Country for Old Men er da klart en af de bedre film, jeg længe har set, og den er uden tvivl bedre end The Departed, hvis prisnomineringer var fuldstændig til grin, men som der også står i nyheden, så har den ikke tjent alverden, da den kræver en hvis form for indlevelse af beskueren. Jeg formoder, at de fleste bare vil underholdes på den ene eller anden måde, når de sætter sig i ned biografsædet.
#6 mvejen 16 år siden
#7 imz 16 år siden
CNN .. naah hva'
:)
#8 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#9 jesperhp 16 år siden
Håber og tror nummer 1:)
#10 mar16 16 år siden