Selvom “Peaky Blinders” er på vej ind i sin sjette og sidste sæson, så er fortællingen om Birmingham-banden langt fra færdig.

Igennem snart seks sæsoner har vi fulgt Tommy Shelby, hans familie, hans bande og hans karriere i bandemiljøet under den engelske mellemkrigstid. Selvom den sjette sæson markerer afslutningen af “Peaky Blinders”-serien, er der stadigvæk planer om en fremtidig film og også gerne flere serier, der skal udvide historien.

Skaberen af den populære BBC-serie, Steven Knight, har i et interview med Empire løftet sløret for, hvad fremtiden byder på for “Peaky Blinders”. Han sagde om serien:

“Den [‘Peaky Blinders’-historien] vil nu gå ind i og videre end 2. verdenskrig. Fordi jeg tror bare, at energien der er ude i verden for det her, den har jeg lyst til at lade fortsætte, og jeg vil se, hvordan det kan fortsætte forbi det.” Han fortsætter. “Jeg tænker på den sjette sæson som slutningen på begyndelsen.”

Vi får altså lov til at se, hvordan Shelby-banden håndterer endnu en krig, selvom hverken vi eller Knight selv endnu ved, hvordan fortællingen kommer til at udspille sig. Som han forklarer til det amerikanske medie, er han ikke klar over, hvordan historien udfolder sig, før han begynder at skrive den.

Læs også: “Ridley Scott og ‘Peaky Blinders’-skaber Steven Knight udvikler 2. verdenskrigsserien ‘Road to Freedom'”

“Peaky Blinders”-serien slutter med sin sjette sæson, der endnu ikke har fået sin premieredato. Vi har dog fået den første trailer til sæsonen, som du kan se lige her.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: