Den 9. juli gik optagelserne omsider i gang til George Millers længe ventede “Mad Max”-reboot, “Mad Max: Fury Road”, som har Tom Hardy (“The Dark Knight Rises”) i hovedrollen som den lavmælte titelhelt, der berejser fremtidens golde, nådesløse ødemark.
Se også: Bliver “Mad Max: Fury Road” starten på en ny trilogi?
Miller stod også bag de tre oprindelige “Mad Max”-film, som havde Mel Gibson i hovedrollen, og hjemmesiden LatinoReview kan nu afsløre en kort synopsis, der leverer de første officielle ledetråde til plottet i franchisens fjerde del:
”Mad Max involverer sig i en gruppe mennesker, der flygter gennem ødemarken om bord på et krigskøretøj, der styres af Imperator Furiosa. Filmen fortæller om den krig, der efterfølgende begynder.”
Ud over Hardy prydes rollelisten også af Charlize Theron, som spiller den førnævnte Imperator Furiosa, samt Nicholas Hoult, Zoë Kravitz og Rosie Huntington-Whiteley. Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvornår filmen bliver udgivet.
#1 Thame 12 år siden
Det minder en smule om "Mad Max -Beyond Thunderdome". Eller ihvertfald anden halvdel af filmen.
Jeg er stadig skuffet over at de ikke har lavet en historie hvor der var plads til Mel Gibson. Han ER Mad Max!
#2 Thame 12 år siden
Det minder en smule om historien i "Mad Max -beyond thunderdome". Eller ihverfald anden halvdel af filmen.
Er stadig skuffet over at de ikke har lavet en historie hvor der var plads til Mel Gibson. Han ER Mad Max!
#3 misuma 12 år siden
#4 wimmie 12 år siden
Så den lige i går på Viasat Classic :D
#5 Dragon_Claw 12 år siden
#6 PedeMeister 12 år siden
#7 S.S 12 år siden
#8 rammy 12 år siden
#9 Reborn Sith 12 år siden
#10 BabyJaneFirefly 12 år siden