Efter succesen med “Django Unchained” fik instruktør Quentin Tarantino blod på tanden, når det kommer til western-inspirerede film, hvorfor hans næste projekt kommer til at følge samme skabelon.

Se også: Quentin Tarantino er næsten færdig med sit seneste manuskript.

Filmen har nu fået en titel, der lyder “The Hateful Eight”. Tarantino har færdiggjort en udgave af filmens manuskript, som han ifølge rygter for tiden uddeler til skuespillere, han godt kunne tænke sig at arbejde sammen med.

Indtil videre lyder rygterne på, at dette tæller både Christoph Waltz, som Tarantino tidligere har arbejdet sammen med på “Django Unchained” og “Inglourious Basterds”, og Bruce Dern, som Tarantino tidligere har arbejdet sammen med på “Django Unchained”.

Det forventes, at hvis alt går godt, vil optagelserne af “The Hateful Eight” blive påbegyndt i løbet af sommeren.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#1 Blacksanta 10 år siden

Kommer den så til at handle om indianere? Det ville passe godt med de andre film, hvis det stadig er meningen, at det skal være en form for hævn-trilogi (jøder, slaver og indianere)? :)
Gravatar

#2 X&O 10 år siden

Mon der ligger en lille cadeau til The Magnificent Seven i den titel?
Gravatar

#3 Mikkel Abel 10 år siden

Fedt. Glæder mig til flere detaljer.
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#4 Driver 10 år siden

Kan huske, at manus'et til Django, blev leaked rimelig tidligt. Mon det samme sker igen og hvem leaker overhovedet den slags? Hackere?
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Gravatar

#5 X&O 10 år siden

Jeg læste et sted at det bliver sendt rundt til rigtig mange mennesker (prod. selskaber, agenter etc. etc.), så det er vidst ikke fordi hans manuskripter er så umulige at få fingre i.
Gravatar

#6 Quantom 10 år siden

Glæder mig :-)

Håber bare ikke leonardo DiCaprio er med i denne også. Hold fast han fik lullet django i søvn :-/
Gravatar

#7 SublimeKen 10 år siden

#6

Er du sikker på du ikke er en troll? Du har nogen af de mest absurde meninger jeg har set på dette forum!
Gravatar

#8 Quantom 10 år siden

#7 Sikker på du ikke er psykisk syg? Sikke da en vanvittig beskyldning fordi jeg ikke deler holdning med dig.

Filmen var kanon god, lige indtil Leonardo scenen begyndte. Desværre. Tempoet blev bare trukket alt for langt ud. Det er min mening.
Gravatar

#9 Driver 10 år siden

Men det er vel ikke Leos skyld, at tempoet blev trukket ud? Han gør jo bare, hvad Tarantino siger, han skal.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Gravatar

#10 Baby Strong 10 år siden

#9 Jo, det er ene og alene hans skyld.

Skriv ny kommentar: