Så snart Robert Downey Jr. har færdiggjort presseturneen for “The Avengers”, rykker han videre og kaster sig over næste års “Iron Man 3”, der for nylig fik tilføjet to nye skuespillere til rollelisten.
Se også: Ben Kingsley snupper skurkerolle i “Iron Man 3″.
Guy Pearce (“Prometheus”) og Jessica Chastain (“The Tree of Life”) havde sluttet sig til filmen, men nu må sidstnævnte desværre hoppe fra, da hendes skema simpelthen er for fyldt. I stedet vil britiske Rebecca Hall overtage. Hall er nok bedst kendt for sine roller i Christopher Nolans “The Prestige”, Ben Afflecks “The Town” samt Woody Allens “Vicky Cristina Barcelona”.
Rollen, hun overtager, er endnu ikke offentliggjort, men det forventes, at det bliver karakteren Maya Hansen, som er en forsker, der sammen med Pearces karakter, Aldrich Killian, skaber en nano-virus.
Foruden udskiftningen af Chastain med Hall kan Scarlett Johansson også udtale, at hun ikke vender tilbage som Black Widow i “Iron Man 3”.
“Iron Man 3” skrives af Drew Pearce og “Dødbringende våben”-manuskriptforfatter Shane Black, der også står bag kameraet. Efter planen rammer filmen danske biografer 3. maj 2013.
#1 Slettet Bruger [80503631] 12 år siden
#2 KasperBS 12 år siden
#3 Frederik 12 år siden
Hun bliver ikke erstattet, karakteren er bare ikke en del af historien :)
#4 Brodersalsa 12 år siden
#5 Business Monkey 12 år siden
#6 Aggeri 12 år siden