Årets danske BAFTA- og (forhåbentlig også) Oscar-håb, “Flugt”, har fået en god start på årets filmprissæson.
De danske film og tv-serier skulle lørdag aften hyldes ved den årlige Robert-uddeling, der i modsætning til sidste år blev afholdt med både rød løber, sceneshow og masser af gæster.
Med Camilla Bendix ved roret blev vi på sikker vis styret igennem et vellykket arrangement, der for første gang havde en dokumentarfilm som aftenens mest vindende film.
Jonas Poher Rasmussens animerede dokumentar “Flugt”, der tidligere på ugen blev nomineret til to BAFTA-priser, hev ikke overraskende statuetten hjem for Årets dokumentarfilm på trods af et ellers stærkt felt, der også inkluderede Jesper Dalgaards formidable “Kandis for livet”.
Som en animeret dokumentar er “Flugt” noget af en sjældenhed i filmlandskabet. Til aftenens uddeling fik jeg muligheden for at spørge filmens instruktør om, hvordan det har været at lave sådan en animationsdokumentar frem for den normale ‘live action’ film. Rasmussen svarede:
“Det har jo været en helt ny oplevelse. Jeg er jo fra dokumentar, så det er en helt anden proces det her med, at man har et kæmpe hold, og jeg har været vant til bare at være mig selv eller have en enkelt fotograf eller en klipper og sådan noget. Og så til lige pludseligt at have et hold på 50-60 mand, der arbejder, har været virkelig fantastisk. Der er kommet så mange kreative indspark, og der har været sådan en fantastisk synergi i det.”
Den kreative synergi har i den været at mærke både i filmen og til aftenens uddeling. “Flugt”-holdet kunne nemlig også takke for priserne i kategorierne Årets klipper, Årets sounddesigner og Årets score. Det sker, efter at Filmakademiet forrige år tog beslutningen om at inkludere dokumentarfilm i de tekniske kategorier.
Ingen andre film kom op på de fire priser, som “Flugt” hev hjem. Lisa Jespersens “Hvor kragerne vender” kom dog tæt på. Jespersen hev som den blot anden kvinde i Robert-uddelingens historie statuetten hjem for Årets instruktør. Samtidig er hun den første kvindelige spillefilmsdebutant til at vinde kategorien. Jørgensens succes stoppede dog ikke her. Sammen med sin medforfatter, Sara Isabella Jønsson, modtog hun også prisen for Årets originale manuskript. Sidst men bestemt ikke mindst blev dramaet kåret som Årets danske spillefilm.
Selvom ingen film kunne hamle op med de fire “Flugt”-priser, lykkedes det Netflix’ danske successerie, “Kastanjemanden”, at komme op på det samme antal. Serien blev kåret som Årets tv-serie og hev samtidig priser hjem til skuespillerne David Dencik, Iben Dorner og Danica Curcic. “FREDLØS”-skuespiller Besir Zeciri vandt prisen for Årets mandlige hovedrolle og var dermed den eneste ikke-“Kastanjemanden”-skuespiller, der sejrede i skuespilkategorierne.
Du kan se den fulde liste af vindere herunder.
Årets danske spillefilm
Hvor kragerne vende – vinder
Margrete den første
Pagten
Skyggen i mit øje
Venuseffekten
Årets instruktør
Lisa Jespersen, Hvor kragerne vender – vinder
Anna Emma Haudal, Venuseffekten
Bille August, Pagten
Charlotte Sieling, Margrete den første
Anders Matthesen & Thorbjørn Christofferson, Ternet Ninja 2
Årets mandlige hovedrolle
Simon Bennebjerg, Pagten – vinder
Anders Matthesen, Ternet Ninja 2
Joachim Fjeldstrup, Den blå orkidé
Nikolaj Coster-Waldau, Smagen af sult
Søren Malling, Margrete den første
Årets kvindelige hovedrolle
Birthe Neumann, Pagten – vinder
Johanne Milland Pedersen, Venuseffekten
Rosalinde Mynster, Hvor kragerne vender
Trine Dyrholm, Margrete den første
Victoria Carmen Sonne, Miss Osaka
Årets mandlige birolle
Jakob Oftebro, Margrete den første – vinder
Adam Ild Rohweder, Hvor kragerne vender
Alex Høgh Andersen, Skyggen i mit øje
Jesper Groth, Hvor kragerne vender
Lars Mikkelsen, Venuseffekten
Årets kvindelige birolle
Josephine Park, Venuseffekten – vinder
Anne Sofie Wanstrup, Hvor kragerne vender
Asta Kamma August, Pagten*
Bodil Jørgensen, Hvor kragerne vender
Fanny Leander Bornedal, Skyggen i mit øje
Årets danske dokumentarfilm
Flugt – vinder
Kandis for livet
Kim Kanonarm og rejsen mod verdensrekorden
Klub Kranium
Præsident
Årets tv-serie
Kastanjemanden – vinder
Den som dræber – Fanget af mørket, Sæson 2
Efterskolen
Equinox
Sneengle
Årets korte tv-serie
FREDLØS – vinder
33
Forhøret, Sæson 2
Kamikaze
Nisser
Årets mandlige hovedrolle – tv-serie
Besir Zeciri, FREDLØS – vinder
Carsten Bjørnlund, Hvide sande
Mikkel Boe Følsgaard, Kastanjemanden
Simon Bennebjerg, Lover
Simon Kvamm, GURU
Årets kvindelige hovedrolle – tv-serie
Danica Curcic, Kastanjemanden – vinder
Emma Sehested Høeg, Skyld II
Maria Cordsen, FREDLØS
Marie Reuther, Kamikaze
Trine Dyrholm, Forhøret sæson 2
Årets mandlige birolle – tv-serie
David Dencik, Kastanjemanden – vinder
Afshin Firouzi, FREDLØS
Anders Matthesen, Kamikaze
Besir Zeciri, Fantomforhold
Esben Dalgaard, Kastanjemanden
Årets kvindelige birolle – tv-serie
Iben Dorner, Kastanjemanden – vinder
Amalie Lindegaard, 33
Danica Curcic, Forhøret, Sæson 2
Emma Sehested Høeg, Limboland 2
Fanny Leander Bornedal, Forhøret, Sæson 2
Årets børne- og ungdomsfilm
Ternet Ninja 2 – vinder
Buster
Forsvundet til Halloween
Årets originale manuskript
Lisa Jespersen & Sara Isabella Jønsson, Hvor kragerne vender – vinder
Anna Emma Haudal, Venuseffekten
Christoffer Boe & Tobias Lindholm, Smagen af sult
Jesper Fink, Maya Ilsøe & Charlotte Sieling, Margrete den første
Ole Bornedal, Skyggen i mit øje
Årets adapterede manuskript
Anders Matthesen, Ternet Ninja 2 – vinder
Anders F. August, Thomas Porsager & Martin Zandvliet, Marco effekten
Christian Torpe, Pagten
Årets fotograf
Stroud Rohde Pearce, Kandis for livet – vinder
Jacob Sofussen, Den næstsidste
Lasse Frank, Skyggen i mit øje
Manuel Alberto Claro, Hvor kragerne vender
Rasmus Videbæk, Margrete den første
Årets klipper
Janus Billeskov Jansen, Flugt – vinder
Anders Villadsen, Skyggen i mit øje
Anne Østerud & Janus Billeskov Jansen, Pagten
Denniz Göl Bertelsen, Kandis for livet
Sofie Marie Kristensen, Venuseffekten
Årets scenograf
Søren Schwarzberg, Margrete den første – vinder
Jette Lehmann, Pagten
Sabine Hviid, Skyggen i mit øje
Sabine Hviid & Helle Lygum Justesen, Venuseffekten
Sabine Hviid & Kristina Kovacs, Den næstsidste
Årets kostumedesigner
Manon Rasmussen, Margrete den første – vinder
Anne-Dorthe Eskildsen, Pagten
Juan Bastias, Hvor kragerne vender
Manon Rasmussen, Skyggen i mit øje
Sascha Valbjørn, Venuseffekten
Årets sminkør
Elizabeth Bukkehave, Skyggen i mit øje – vinder
AnnaCarin Lock, Margrete den første
Christina Dahlin & Henrik Steen, Smagen af sult
Christina Vestergård Prip, Venuseffekten
Dennis Knudsen, Susanne Herredsbjerg Søbye & Morten Jacobsen, Pagten
Årets sounddesigner
Edward Björner & Tormod Ringnes, Flugt – vinder
Eddie Simonsen & Morten Green, Smagen af sult
Nino Jacobsen, Skyggen i mit øje
Oskar Skriver & Bo Asdal, Ternet Ninja 2
Rune Palving, Margrete den første
Årets score
Uno Helmersson, Flugt – vinder
Christian Vinten, Ternet Ninja 2
Jenny Rossander (Lydmor), Venuseffekten
Mike Sheridan, Hvor kragerne vender
Yasuaki Shimizu, Johan Carøe & Kwamie Liv, Miss Osaka
Årets originale sang
“The Last Call” – Lydmor, Venuseffekten – vinder
“Bad Boy” – Anders Matthesen, Ternet Ninja 2
“Hey Buster” – Joey Moe, Buster
“Lullaby for Oluf” – Rebekka Karijord & Jon Ekstrand, Margrete den første
“Traitors” – Martin Hedegaard / SAVEUS, Marco effekten
Årets visuelle effekter
Nikolas D’Andrade, Sébastien Caudron & Mikael Windelin, Skyggen i mit øje – vinder
Birk Von Brockdorff & Gustav Pontoppidan, Den blå orkidé
Jeppe Bingestam, Smagen af sult
Martin Madsen, Marco effekten
Thomas Dyg, Margrete den første
Årets kortfilm – Fiktion / Animation
Vilde sind – vinder
Amourteur
BUFF COPS
Det er så yndigt
Inherent
Årets kortfilm – Dokumentar
De pårørende – vinder
Desire
Forestillinger om min far
Kraftenlos
Til Gilbert fra mor
Årets engelsksprogede film
Nomadland – vinder
Dune
Promising Young Woman
Sound of Metal
The Power of the Dog
Årets ikke-engelsksprogede film
De uskyldige – vinder
Minari
Quo Vadis, Aida?
The Hand of God
Trøffeljægerne fra Piemonte