Hjemmesiden The Tracking Board meddeler, at Chris Hemsworth (“Thor”) er blevet tilbudt hovedrollen i et reboot af “Dødbringende våben”. Franchisen tæller indtil videre fire film, hvor den sidste blev lavet i 1998. Der har længe været rygter om en ny film, og nu ser det så ud til, at Warner Bros. er ved at have noget konkret i støbeskeen.

Se også: Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Thor: The Dark World”

En del detaljer mangler dog stadig at blive opklaret. Det vides endnu ikke, om der er tale om en egentlig genindspilning, eller om det bliver en reel fortsættelse, hvor Hemsworth skal spille søn af den nu aldrende politimand, Martin Riggs. Riggs blev i originalen fra 1987 spillet af Mel Gibson, og det er dermed også uklart, om Gibson selv vil medvirke i en cameo.

Foreløbig er Justin Lin (“Fast & Furious”) og Joel Silver tilknyttet projektet som henholdsvis instruktør og producer. Will Beale (“Gangster Squad”) arbejder på et manuskript, muligvis under indflydelse af Shane Black, som stod for manuskriptet til den originale.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (36)
Gravatar

#11 thomas040 10 år siden

umiddelbart lyder et reboot som det mest sandsynlige. det var jo nogle ganske glimrende film de første par stykker. men de er godt nok ikke ældet med ynde, så måske en ny version til en ny generation ... ?
Failure is a zero out.
Gravatar

#12 Riqon 10 år siden

Morten Møller Bertelsen (4) skrev:
Det er hermed blevet præciseret. :)


Fint.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#13 smolinsk 10 år siden

Han har da på ingen måde den samme charme eller noget der ligner Mel Gibsons lune og humor, mega fejl casting med ham Chris Hemsworth, lidt ligesom ham der spiller Bruce Willis søn i den sidste die hard, wow en fejl casting. og gud hvor er jeg træt af alle de reboot.
Gravatar

#14 BN 10 år siden

Og et reboot er nødvendigt, fordi ... ?

"The feel of the experience is the important thing, not the ability to verbalize or analyze it." (Stanley Kubrick)
Gravatar

#15 Slettet Bruger [2629459380] 10 år siden

BN (14) skrev:
Og et reboot er nødvendigt, fordi ... ?


Mon ikke du kender svaret allerede? :)
Gravatar

#16 BN 10 år siden

thomas040 (11) skrev:
en ny version til en ny generation ... ?


Hold da helt weekend! Er det virkelig nødvendigt med nye versioner (til nye generationer) af alle succesfulde ældre film?

Som om man idag er bedre til at lave film end man var i gamle dage! Hvad i alverden er der galt med, at en film er tidstypisk? Det er samtlige filmklassikere fra de sidste 100 år jo.
"The feel of the experience is the important thing, not the ability to verbalize or analyze it." (Stanley Kubrick)
Gravatar

#17 Kimh87 10 år siden

Synes de burde have fokuseret på at lave en fortsættelse med Gibson og Glover, hvor de skyder skurke og redder dagen på det lokale plejehjem.
Gravatar

#18 the_paki_don 10 år siden

En realistisk Bubba Ho-Tep? :)
Gravatar

#19 Slettet Bruger [2629459380] 10 år siden

Tja, det kan vel efterhånden ikke komme som en stor overraskelse ved hvert eneste reboot/remake, at det godt kan betale sig at lave film, der allerede har et eller andet form for brand.

Uanset hvad man synes om idéen, sker det jo kun fordi det virker, altså filmene sælger, i hvert fald i langt de fleste tilfælde. Så indtil publikum lader være med at købe billetter, bliver det ved med at ske.

I dette tilfælde, kan jeg sagtens se fidusen. Som #11 skriver, er filmene virkelig ikke ældet med ynde, i modsætning til andre actionfilm fra den tid.
Gravatar

#20 BN 10 år siden

bruno (19) skrev:
I dette tilfælde, kan jeg sagtens se fidusen. Som #11 skriver, er filmene virkelig ikke ældet med ynde, i modsætning til andre actionfilm fra den tid.


Jeg bryder mig ikke særlig meget om 2'eren. Og jeg kan slet ikke lide 3'eren og 4'eren.

Så det er på sin vis kun 1'eren jeg udtaler mig om. Dén ligger til 7/10 hos mig. Men det, som jeg egentlig vil sige, er at jeg da ikke kan se noget forældet ved Mel Gibsons herligt grænsepsykotiske politimand og de ganske brutale skyde-scener. Problemet med et reboot eller en genindspilning bliver med garanti, at vor tids filmskabere er så latterligt bange for ikke at være politisk korrekte, at de sikkert vil nedtone (Gibsons karakter) Riggs' selvmorderiske, til tider sindsforvirrede adfærd (bedst skildret i den forlængede udgave), samt hans brutale og totalt hensynsløse vold. ... Det bliver snarere den mere letbenede Gøg og Gokke-komedie-stil fra 2'eren, 3'eren og 4'eren, de vil satse på.
"The feel of the experience is the important thing, not the ability to verbalize or analyze it." (Stanley Kubrick)

Skriv ny kommentar: