Hvor er Luke? Sådan lød mange reaktioner, da den officielle plakat til “Star Wars: Episode VII – The Force Awakens” blev afsløret forleden. Han Solo er der. Leia er der. Men ingen Luke Skywalker, selv om Mark Hamill er på rollelisten. Mærkeligt. Men måske er der en god forklaring på det, skriver The Hollywood Reporter og afslører deres teori.

Se også: Ny trailer: Sidste glimt af “Star Wars: The Force Awakens” inden premieren

THR samler op på et vedvarende rygte, der længe har floreret på nettet. Hvis du ikke vil risikere at få noget afsløret, så bør du i øvrigt stoppe med at læse videre nu.

Rygtet går på, at Luke har skiftet side, til den mørke side af galaksen. Derfor er han ikke med på plakaten, da dette ville afsløre det nye tilhørsforhold.

Allerede tilbage i 2005 luftede Hamill selv idéen om en ond udgave af Jedi-ridderen:

”Som skuespiller ville det være mere sjovt at spille. Jeg kommer tilbage og skal til at slå Han Solo ihjel eller prinsessen eller en eller anden, som vi holder af,” udtalte Hamill dengang.

Idéen blev allerede luftet tilbage i 1991 i tegneserien “Star Wars: Dark Empire”, hvor Luke bliver lærling for en genfødt Kejser Palpatine.

Det virker dog usandsynligt, at det skulle være som hovedskurken Kylo Ren, at Skywalker vender tilbage, da rollen officielt spilles af Adam Driver.

Så spørgsmålet er stadig helt åbent: Hvem er Luke Skywalker i “Star Wars: Episode VII – The Force Awakens”? Det finder vi ud af den 16. december 2015.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#11 msvejrup 9 år siden

Come on.. Luke er og bliver aldrig ond. Dilemmaet har han stået overfor, og han traf valget at dø frem for at gå over på den mørke side. Det vil slet slet slet ikke give nogen som helst mening, at Luke skulle være Kylo. Hvorfor tror folk dog også det? Altså jeg forstår vitterlig ikke, hvorfra folk har den ide?

Kylo spilles af Adam Driver. That's it. Hvad diskussionen hellere burde gå ud på, er om Kylo er i familie med Skywalker (Leia, eller Luke). Er Kylo og Rey søskende eller fætter/kusine? Er Kylo Han og Leias søn, og Rey Lukes?

At man i stedet snakker om, at Luke skulle være ond, og bare fordi han ikke er på plakaten... no way bro! Som en anden påpeger så var Yoda heller ikke på plakaten dengang. Hvis Luke har en meget lille rolle, så giver det da mega god mening, at han ikke er på plakaten. Der er i øvrigt alt for mange karakterer på plakaten.

Lad os nu bare glæde os over, at JJ hemmeligholder Luke endnu, så vi kan fryde os over hans tilbagekomst på biograflærredet.

Jeg synes i øvrigt, at det er fantastisk at opleve, hvordan JJ formår at hemmeligholde så meget af filmens plot og informationer om karaktererne, når man tænker på tendensen med nutidens trailere og filmklip. Føler at vi er tilbage i et lejde, som er "det normale". Altså hvor man stadig kan glæde sig til at se en film, uden man ved særlig meget.

Stor ros til JJ.
Gravatar

#12 Geekalot 9 år siden

Rendte lige på den her fan trailer :) satme godt lavet
Gravatar

#13 cain 9 år siden

Fedt. Kunne sagtens se Luke som Sith/Dark Side
Gravatar

#14 wendelboe 9 år siden

Hvor er C3PO ?
Eller har de bygget ham om til den lille droide ved siden af R2D2 ?
måske :P
Gravatar

#15 Geekalot 9 år siden

#14 han har været samme med Luke på en "øde" planet, derfor Luke er gået amok og blevet ond :)

Skriv ny kommentar: