Sidste år kom det frem, at Jamie Foxx ville trække i boksehandskerne i en kommende portrætfilm om de tidligere verdensmester Mike Tyson. Nu fortæller skuespilleren, at det er ingen ringere end Martin Scorsese, der vil stå bag kameraet på filmen.
Se også: Jamie Foxx skal spille Mike Tyson i ny portrætfilm.
”Filmen har Martin Scorsese ved roret. Det bliver den første boksefilm Martin Scorsese har lavet siden ‘Raging Bull’,” fortæller Jamie Foxx til radiokanalen Power 105.
Det er ikke første gang, at Jamie Foxx kaster sig over at spille en virkelig person på det store lærred. I 2005 vandt han en Oscar for sit portræt af musikeren Ray Charles.
Mike Tyson har haft en del op og nedture i sit liv. Som 20-årig blev han den yngste verdensmester i sværvægtsboksning nogensinde, i 1992 røg han ind at brumme for voldtægt og i 2003 blev han erklæret for bankerot. De senere år huskes han nok bedst for sin morsomme cameo i ”Tømmermænd i Vegas”.
Manuskriptet skal skrives af ingen ringere end Terence Winther, der har lagt pen til HBO-serierne ”Boardwalk Empire” og ikke mindst ”The Sopranos”.
Det er endnu uvist, hvornår filmen får premiere.
#1 Jayson P 9 år siden
#2 Geekalot 9 år siden
#3 Menneskedyr 9 år siden
http://www.youtube.com/user/zortblak
https://soundcloud.com/user9155925