Skal man tro Mike Tyson, kan Jamie Foxx godt begynde at snøre boksehandskerne og finde sin dyriske side frem. Ifølge Tyson selv er den 46-årige skuespiller nemlig i forhandlinger om at spille den tidligere mesterbokser i en kommende portrætfilm. Det fortæller han til The Daily Mail.

Se også: Første officielle kig på Jamie Foxx i “The Amazing Spider-Man 2″.

”Inden for det næste år til halvandet vil Jamie Foxx og jeg lave ‘The Mike Tyson Story’, og Foxx skal portrættere mig,” siger Tyson til den britiske avis.

Jamie Foxx har angiveligt selv spurgt Mike Tyson om hjælp til sin rolle, og i det amerikanske talkshow “Live With Kelly and Michael” bekræftede den 46-årige skuespiller, at han havde snakket med den tidligere verdensmester om at lave hans liv om til en film.

Ifølge Mike Tyson, vil man bruge den samme foryngelses-teknologi som i ”Benjamin Buttons forunderligt liv”, når Jamie Foxx skal spille Tyson som ung.

Det er ikke første gang, at Jamie Foxx kaster sig over at spille en virkelig person på det store lærred. I 2005 vandt han en Oscar for sit portræt af musikeren Ray Charles.

Mike Tyson har haft en del op og nedture i sit liv. Som 20-årig blev han den yngste verdensmester i sværvægtsboksning nogensinde, i 1992 røg han ind at brumme for voldtægt og i 2003 blev han erklæret for bankerot. De senere år huskes han nok bedst for sin morsomme cameo i ”Tømmermænd i Vegas”.

Hvem der skal instruere filmen om Mike Tysons liv er endnu uvist, men Variety meddeler, at manuskriptet skal skrives af ingen ringere end Terence Winther, der har lagt pen til HBO-serierne ”Boardwalk Empire” og ikke mindst ”The Sopranos”. Martin Scorsese skulle angiveligt også være tilknyttet filmen, men det er endnu uvist, hvad hans jobtitel bliver.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 the_paki_don 10 år siden

Jeg er stadig paf over denne nyhed. Men jeg glæder mig til at se, hvad de kan få ud af det. :)
Gravatar

#2 Cain 10 år siden

Kan varmt anbefale denne

http://www.imdb.com/title/tt3009336/?ref_=nv_sr_3

Virkelig en helt anden side af Tyson og manden er sku ret morsom :)
Is that my stomach or ypur Ambrocius?
Gravatar

#3 Nagash 10 år siden

Foxx skal da vist bruge nogle måneder i træningslokalet. Synes ikke helt, han kan fylder Tysons t-shirt ud under brystet :)
Gravatar

#4 Mikkel Abel 10 år siden

Glæder mig til at se Jamie Foxx levere denne scene: - "[i]I'll fuck you till' you love me, [...]"
I saved Latin. What did you ever do?

Skriv ny kommentar: