Lige siden Disney annoncerede planerne om en ny “Star Wars”-triologi, har plottet til den kommende ”Star Wars: Episode VII” været gemt væk i en bankboks i en galakse langt, langt væk.
Se også: To nye skuespillere tilføjet “Star Wars: Episode VII”
Men nu hævder hjemmesiden Badass Digest at være kommet i besiddelse af handlingen til den kommende “Star Wars: Episode VII”.
Der skal selvfølgelig advares om spoilers nedenfor, så hvis du er spoilerfob, skal du ikke læse videre.
Denne rejse fører dem hen til Han Solo (Harrison Ford) og Chewbacca (Peter Mayhew), som genkender lyssværet: det tilhører Luke Skywalker (Mark Hamill). Og sådan begynder rejsen for at finde den forsvundende jedi mester.
I mellemtiden er onde kræfter ved at bygge et våben på en is-planet; et våben, som ikke kun kan udslette planeter, men hele solsystemer.
“Star Wars: Episode VII” er baseret på et manuskript af J.J. Abrams i samarbejde med Lawrence Kasdan, der skrev ”Star Wars: Episode V – Imperiet slår igen”. John Williams vil igen stå med dirigentstokken, når soundtracket til filmen skal komponeres.
Hvis ovenstående rygte taler sandt, hvad synes du så som plottet til “Star Wars: Episode VII”? Glæder du dig til filmen, eller tror du det bliver en kæmpe skuffelse? Del din mening nedenfor.
#21 Riqon 9 år siden
Okay, you lost me! De skulle have lyttet til [url= Oswalt[/url].
Jo - sprog er jo et socialt fænomen. Ordenes betydning defineres (med visse undtagelser) af, hvordan flest folk bruger dem. Det er sådan sprog forandrer sig, og ord skifter mening. :)
#22 Muldgraver 9 år siden
Jeg blev lige lidt nysgerrig omkring, hvor meget lingvistik I har på retorik? Hvilke metoder indenfor lingvistikken har I kendskab til?
#23 Riqon 9 år siden
Godt spørgsmål. Jeg kan have haft noget, uden at vide det hørte under lingvistik. Vi flirter lidt med alt, der har med kommunikation at gøre: lingvistik, semantik, diskursanalyse, medier og tekster, osv.. Fokusset i retorikken er oftest på at overbevise - særligt i klassisk retorik - og at kommunikere hensigtsmæssigt i forskellige situationer.
#24 Muldgraver 9 år siden
I må alligevel så også få opbygget en forståelse af sproget som meget fleksibelt og fragmentarisk, men dog med en vis nødvendig formfasthed, der dog er ganske kortlivet? En kernekompetence for en retoriker er vel lingvistisk set at kunne tilpasse sig en given sprogkultur, og så kunne forme den meningsbærende efter sit mål?
#25 BN 9 år siden
Der må være grænser for en sådan tilpasning. Ellers nærmer man sig jo så småt et niveau, hvor ordene bliver meningsløse. Hvis det er op til folk selv at opfinde hvert enkelt ords betydning og enhver syntaks og semantik i sætninger, bliver det jo en uoverskuelig jungle.
#26 Riqon 9 år siden
Klassisk retorik, som vi kender det fra sofisterne, Aristoteles og Quintillian, var dybest set talekunst. I dag bruges ordet dog bredt om alle former for tekster, ytringer og diskurser. Alle akademiske discipliner, der handler om kommunikation, er aktuelle for retorikeren. Hans ønske er at kommunikere effektivt (at handle med ord), og indsigter fra mange discipliner kan hjælpe ham i den henseende. Det er noget af dét, jeg godt kan lide ved faget retorik: det klarer at flette kundskab fra mange forskellige discipliner sammen og gøre det praktisk anvendeligt.
Præcis. Netop det at ville tilpasse sig situationen (fx sprogkultur) er noget, der i særlig grad vil optage en retoriker.
Enhver situation har jo sine egne rammevilkår, som påvirker hvordan vi snakker, og om vi bliver forstået på den måde vi ønsker. Her er nogle af dem, jeg kommer på for dette forum:
* Sprog. Hvis jeg vil kommunikere effektivt, så må jeg skrive på dansk og benytte den terminologi, som i forvejen er gældende blandt film-interesserede.
* Genre. Hvis jeg vil kommunikere effektivt, så må jeg kende genren. Genre har noget at gøre med, hvordan folk plejer at gøre, hvad som er almen praksis - som er blevet gjort så længe, at der er opstået en tradition, man må følge. For eksempel startede jeg ikke med "Kære Muldgraver", da det havde egnet sig mere for et brev end for et forum-indlæg. Til gengæld bruger jeg quote-systemet.
* Sociale normer. Hvis jeg vil kommunikere effektivt, så må jeg undgå at bryde de skrevne såvel som de uskrevne regler. Jeg må følge forummets officielle etikette, men også være indstillet på, hvilke værdier der dominerer på forummet. For eksempel ville det være brud på sociale normer, hvis jeg spurgte efter hjemmesider, der tilbyder ulovlig download af film.
* Ethos. Hvis jeg vil kommunikere effektivt, så må jeg vide, hvem jeg er såvel som hvem folk på forummet tror jeg er, baseret på deres fordomme og på hvad de tidligere har haft af erfaringer med mig. Det kan være, jeg skriver et fornuftigt indlæg, men ikke bliver taget seriøst, fordi folk husker, at jeg skrev noget pinligt sludder sidste uge.
Men der er sikkert flere... du kan i princippet blive ved med at søge efter ting, der påvirker hvordan du bør kommunikere i en specifik situation. Alt, der har at gøre med situationen, er relevant. Det gælder også den lingvistiske virkelighed.
#27 Riqon 9 år siden
Hmm.
Her en lille nuancering af mit eget udsagn:
Retorik er praktisk, idet det handler om kommunikation, men det betyder ikke, at det ikke kan bruges som et analytisk værktøj. Ikke alle retorikere er optaget af at skabe kommunikation. Mange er også optaget af at kigge på andres.
#28 Muldgraver 9 år siden
Tak for den grundige gennemgang. Noget jeg finder meget interessant ved den retoriske disciplin er netop "mono"-subjektets opløsnings forstærkende effekt på måltilvejebringelsen. Det er en stærk afsløring af sprogets (som fænomen) både skrøbelighed og styrke, og ikke mindst subjektets ditto position i en given social kontekst, hvor sprogpolitikken er mere end almindeligt homogen (og dermed dybest set hurtigst døende). Som du selv er inde på, er diskursbevidsthed og diskursanalyse en afgørende del af en velkvalificeret retorikers evner.
Efter larvens metamorfose har fascination og leg dog erstattet angst og forskjoldelse. Hvorfor jeg også må regne Heraklit for en af mine yndlingsfilosoffer. Han havde blik og sprog for den flydende fasthed.
Men vil du som retoriker mene, at der er en slags fasthed? Du nævner ganske vist tilnærmelsesvist i #21 en sådan, men jeg tænkt, om du mener, der var mere?
En interessant formulering i parentesen. Hvorfor den merkantile diskurs?
#29 davenport 9 år siden
Fedt at se igen ;)
#30 T. Nielsen 9 år siden