Lige siden Disney annoncerede planerne om en ny “Star Wars”-triologi, har plottet til den kommende ”Star Wars: Episode VII” været gemt væk i en bankboks i en galakse langt, langt væk.

Se også: To nye skuespillere tilføjet “Star Wars: Episode VII”

Men nu hævder hjemmesiden Badass Digest at være kommet i besiddelse af handlingen til den kommende “Star Wars: Episode VII”.

Der skal selvfølgelig advares om spoilers nedenfor, så hvis du er spoilerfob, skal du ikke læse videre.

Hvis du læser dette har du højst sandsynligvis set de seks foregående rumkrigs-film. Forestil dig, at efter den sædvanlige rullende gule tekst, panner kameraet ikke til et rumskib, men til en afskåret hånd, som omklamrer et lyssværd. Samme hånd styrter ned på en planet, hvor den bliver fundet af vores to helte, skuespillerne Daisy Ridley, og John Boyega. De genkender, at det er et lyssværd de har fundet, og beslutter at aflevere det til de retmæssige ejere.

Denne rejse fører dem hen til Han Solo (Harrison Ford) og Chewbacca (Peter Mayhew), som genkender lyssværet: det tilhører Luke Skywalker (Mark Hamill). Og sådan begynder rejsen for at finde den forsvundende jedi mester.

I mellemtiden er onde kræfter ved at bygge et våben på en is-planet; et våben, som ikke kun kan udslette planeter, men hele solsystemer.

“Star Wars: Episode VII” er baseret på et manuskript af J.J. Abrams i samarbejde med Lawrence Kasdan, der skrev ”Star Wars: Episode V – Imperiet slår igen”. John Williams vil igen stå med dirigentstokken, når soundtracket til filmen skal komponeres.

Hvis ovenstående rygte taler sandt, hvad synes du så som plottet til “Star Wars: Episode VII”? Glæder du dig til filmen, eller tror du det bliver en kæmpe skuffelse? Del din mening nedenfor.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (53)
Gravatar

#31 Muldgraver 10 år siden

T. Nielsen (30) skrev:
Muldgraver med sine fordomme

Fordomme...? Okay, vismand, måske du vil forklare mig, hvad en fordom er? Og hvad det vil sige at forholde sig fordomsfuldt til... nogen?
"Mørk ånde i det grønne krat." G. Trakl
Gravatar

#32 Muldgraver 10 år siden

davenport (29) skrev:
Sådan!! Det her er præcist som Filmz i gamle dage. Tråde der kører af kurs :D
Fedt at se igen ;)

Det er den slags, der kommer ud af rygter. Et "Læs det her!" rygtet lækket plot-element bliver hurtigt til fem retorik-udsagn!!! :)
"Mørk ånde i det grønne krat." G. Trakl
Gravatar

#33 T. Nielsen 10 år siden

Muldgraver (31) skrev:
Fordomme...? Okay, vismand, måske du vil forklare mig, hvad en fordom er? Og hvad det vil sige at forholde sig fordomsfuldt til... nogen?
Kan jeg ikke, har dig på ignorer;)
Baby, it's cold outside
Gravatar

#34 Muldgraver 10 år siden

#33
Heh, det var dog en bizar form for selvironi. Men angående det at have puttet mig på ignore, må jeg sige, at jeg opfatter det som ganske fornuftigt, og kan kun bifalde det.
"Mørk ånde i det grønne krat." G. Trakl
Gravatar

#35 BN 10 år siden

Muldgraver (31) skrev:
Fordomme...? Okay, vismand, måske du vil forklare mig, hvad en fordom er? Og hvad det vil sige at forholde sig fordomsfuldt til... nogen?


Hvorfor skal alting udsættes for (lomme)filosofisk, pseudo-intellektuel analyse?

Alle og enhver ved hvad en fordom er - det behøver ikke nogen analyse.
"The feel of the experience is the important thing, not the ability to verbalize or analyze it." (Stanley Kubrick)
Gravatar

#36 Riqon 10 år siden

#28 -

Tankevækkende nok, givet hvilket emne vi snakker om her, så er jeg ikke sikker på, jeg helt forstod dit indlæg - hvilket med al sandsynlighed betyder, jeg ikke gjorde. ;)

Dels fordi jeg måske ikke er helt inde i filosofien - selv om jeg tror, jeg forstår, at sprog er flydende omend fast - og dels fordi du brugte en masse ord, jeg ikke er vant til. Jeg tror dog, du er inde på nogle spændende ideer, selv om jeg ikke er helt inde i terminologien.

Men enig, diskursbevidsthed og -analyse er afgørende for en dygtig retoriker. Og enig, sproget er både flydende (i forandring), men har i praksis en fasthed i den givne situation.

Muldgraver (28) skrev:
En interessant formulering i parentesen. Hvorfor den merkantile diskurs?


Hvis jeg skal uddybe parantesen "at handle med ord", så er det netop med vægt på kommunikation som handling, altså ikke som "handel" (merkantilt), men som i "aktivitet". Sprog er handling, sproghandlinger. Det er at gøre noget.

Hvis vi taler til BN, så er det ikke bare fordi vi ligger inde med information og data, som vi ønsker at overføre fra vores sind til hans; det er også for at påvirke ham til at gøre og tale anderledes fremover. Det samme når BN taler til os. Og når vi taler med hinanden. På Internettet såvel som IRL.

Når vi sidder til bords og siger "ræk mig smøret", så er det ikke bare for at oplyse de andre middagsgæster om, at vi godt kan lide smør i vores bagte kartoffel eller på brødet. Vi siger det, for at nogen faktisk skal tage smøret fra hvor det står og placere det nærmere os ;) At sige "Ræk mig smøret" er en handling, hvorved vi bringer smøret nærmere os selv gennem andre.

At se på kommunikation som en ren overførelse af data (som man traditionelt har gjort, når man analyserede det) er altså at begrænse sproget som fænomen. Vi taler ikke bare for at udveksle information. Vi taler for at skabe forandring, for at få ting til at ske.

BN (35) skrev:
Hvorfor skal alting udsættes for (lomme)filosofisk, pseudo-intellektuel analyse?

Alle og enhver ved hvad en fordom er - det behøver ikke nogen analyse.


Netop ordet "fordom" er blevet udsat for meget analyse af anerkendte filosoffer og intellektuelle. For eksempel var ordet af vigtig betydning for den tyske filosof, Hans-Georg Gadamer, og spillede en væsentlig rolle i hans teori om hermeneutik.

"Alle og enhver ved hvad en fordom er" er kun sandt, hvis fordom altid bruges på samme måde. Men hvis folk bruger ordet forskelligt, så kan semantiske spørgsmål jo retfærdiggøres som opklarende. Derfor opfatter jeg det som gavnligt for samtaler på fora, når vi tillader os selv og hinanden at stille uddybende spørgsmål til hvad der menes med visse ord.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#37 Space Monster 10 år siden

HEY! Var der nogen der så billedet fra Comic Con af Mark Hamill med fuldskæg og langt hår?

Hvis ikke så se dette link:

http://www.dailymail.co.uk/tvshowbiz/article-27049...

Helt sikkert relevant for plottet!
“There are no heroes... In life, the monsters win.”
― George R.R. Martin
Gravatar

#38 BN 10 år siden

Riqon (36) skrev:
"Alle og enhver ved hvad en fordom er" er kun sandt, hvis fordom altid bruges på samme måde. Men hvis folk bruger ordet forskelligt, så kan semantiske spørgsmål jo retfærdiggøres som opklarende. Derfor opfatter jeg det som gavnligt for samtaler på fora, når vi tillader os selv og hinanden at stille uddybende spørgsmål til hvad der menes med visse ord.


Fair nok. Men i den her sammenhæng virker det overflødigt, eftersom det var T. Nielsen, der brugte ordet "fordom" i dets mest gængse betydning. Ikke at T. Nielsen aldrig tænker dybere over tingene, men da han er typen der kalder en spade for en spade, vil jeg kalde det tidsspilde og pindehuggeri, at Muldgraver beder ham forklare, hvad en fordom er.
"The feel of the experience is the important thing, not the ability to verbalize or analyze it." (Stanley Kubrick)
Gravatar

#39 Riqon 10 år siden

#38 -

Han uddybede: "Og hvad det vil sige at forholde sig fordomsfuldt til... nogen?" Når T. Nielsen beskylder Muldgraver for at være fordomsfuld, så er det vel kun fair, at Muldgraver spørger ham, hvad han egentlig mener med det?
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#40 Space Monster 10 år siden

Hold nu kæft!

Hvad pokker har det med Star Wars at gøre!

Please tag den op i et privat forum eller noget P L E A S E
“There are no heroes... In life, the monsters win.”
― George R.R. Martin

Skriv ny kommentar: