Siden succeserne i 90’erne og starten af 00’erne med film som “Speed”, “While You Were Sleeping” og “Agent Catwalk” har der været relativt stille omkring Sandra Bullock, men nu ser det ud til, at den 45-årige skuespillerinde for alvor har fået comeback.
Bullock er i 2010 nomineret til hele to Golden Globes for filmene “The Blind Side” og “The Proposal”, og for nylig blev hun kåret til den mest profitable filmstjerne i 2009.
Nu kan Bullock så også bryste sig med at være den første kvindelige skuespiller, der har hovedrollen i en film – “The Blind Side” – der omsætter for mere end 200 mio. dollars i USA.
Ikke engang store navne som Julia Roberts, Meryl Streep, Angelina Jolie og Reese Witherspoon har haft hovedrollen i en film, der har formået at omsætte for over 200 mio. dollars.
Generelt klarer film, der har en kvinde i hovedrollen, sig meget bedre uden for USA – Streeps “Mamma Mia!” omsatte f.eks. for 144 mio. i USA, men hele 465 mio. på det internationale marked.
Om Bullock også formår at tage en eller begge af de eftertragtede Golden Globe-statuetter med hjem, afsløres 17. januar, hvor den røde løber rulles ud til den 67. udgave af Golden Globe Awards.
Se også: Sandra Bullock er den mest profitable filmstjerne.
#1 Riqon 14 år siden
#2 filmz-Utyske 14 år siden
Men for lige at være lidt af en grissebasse, må man da sige at hun er særdeles nam-nam stadigvæk. :)
#3 filmz-jonasgr 14 år siden
'Cause I'm evil"
#4 filmz-Fairytale 14 år siden
#5 ks 14 år siden
Generelt klarer film, der har en kvinde i hovedrollen, sig meget bedre uden for USA - Streeps "Mamma Mia!" omsatte f.eks. for 144 mio. i USA, men hele 465 mio. på det internationale marked
Hertil skal det måske lige tilføjes, at det internationale marked proportionelt altså også er noget større. Bare en smule :) Så naturligvis omsætter film typisk for mere på hele det internationale marked, end de gør i USA alene.
#6 stein 14 år siden
#7 mr gaijin 14 år siden
#8 Lard Hanson 14 år siden