The Weinstein Company har tilbudt instruktøren Darren Lynn Bousman, der stod bag de tre “Saw”-fortsættelser, at instruere deres annoncerede genindspilning af Clive Barkers gyserklassiker “Hellraiser”.
Indtil sidste måned har de franske filmskabere Alexandre Bustillo og Julien Maury været tilknyttet som instruktører på projektet, der skulle bringe den smerteelskende Pinhead tilbage på det store lærred.
Hvis Bousman takker ja til tjansen, vil han blive genforenet med “Saw”-manuskriptforfatterne Marcus Dunstan og Patrick Melton, som står for manus til den nye “Hellraiser”-film.
Den første “Hellraiser” fra 1987 handler om en mand, der må lide en grum og smertefuld skæbne, da han får åbnet en mystisk æske, der åbner en dør til helvede og til den magtfulde Pinhead, lederen af de dæmoniske cenobiter, hvis største nydelse er den største smerte.
Weinstein har senest fastsat premieredatoen på den nye “Hellraiser” til 9. januar, 2009.
#1 Hal60 17 år siden
Så er det vist sagt...
#2 filmz-Bruce 17 år siden
#3 filmkorn.dk 17 år siden
#4 filmz-D Phat 17 år siden
#5 filmkorn.dk 17 år siden
#6 Bohemian 17 år siden
#7 filmz-Kadann 17 år siden
Amen brother!