Inden den amerikanske skuespiller James Gandolfini gik bort sidste år, nåede han at indspille thrilleren “The Drop”, der har Tom Hardy i hovedrollen. Nu er filmens anden trailer så blevet udgivet.

Se også: Se Tom Hardy spille dobbeltrolle i thrilleren “Legend”.

“The Drop” er skrevet af Dennis Lehane, der er kendt for romanerne ”Gone Baby Gone”, ”Mystic River” og ”Shutter Island”, som alle er filmatiseret. Lehane har selv skrevet manuskriptet til filmen, der handler om en tidligere fængselsindsat, der arbejder i en bar, mens han forsøger at få styr på sit liv. Hvilket er svært, når ens arbejdsplads samtidig er et mødested for gangstere.

Udover Tom Hardy og James Gandolfini medvirker også svenske Noomi Rapace (“Mænd der hader kvinder”) og Matthias Schoenaerts. Den belgiske skuespiller havde også hovedrollen i “Bullhead”, som blev instrueret af Michaël R. Roskam, der også står bag kameraet på denne film.

“The Drop” får amerikansk premiere den 19. september. Filmen har dog endnu ikke fået en dansk udgivelsesdato.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 X&O 10 år siden

Den ser sgu' ikke så dårlig ud.
Gravatar

#2 inflector 10 år siden

Nej den ser intens ud. Jeg glæder mig.
selfimprovement is masturbation
Gravatar

#3 123456789 10 år siden

Åhh den er så fantastisk den sang

Skriv ny kommentar: