De fire teenage-padder vender tilbage til tegneseriestilen for at fortælle en hjertevarm fortælling om ansvar og mod.

En officiel trailer til den kommende “Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem” er udkommet. Oven på et Michael Bay-remake, som ikke var særligt succesfuldt, forsøger Seth Rogen (krediteret i traileren som ‘Permanent Teenager’) at give historien om de fire padder opvækst i New York liv igen.

Denne gang er historien ikke lige så seriøs, og paddernes alder er skruet ned til Tween/teenager-alder, hvor de stadig skal lære sig selv at kende. Det betyder også, at humoren er væsentligt mere uskyldig; men underholdende for alle aldre.

Traileren præsenterer også et større tema om accept. Padderne opholder sig ikke kun i kloakkerne under Master Splinters optræning af pligt; de er også udstødte, fordi de er anderledes udseendemæssigt. Paddernes løsning er derfor at redde byen fra en ny trussel, som hærger byen. I traileren præsenteres truslen, og det viser sig også at være mutanter; ledet af den onde Shredder. Der opstår derfor en intern krig blandt mutanterne om, hvorvidt de skal leve sammen med eller over menneskene.

Tidligere har vi skrevet, at den internationale premiere på “Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem” blev skubbet til onsdag den 2. august frem for den 4. august. Vi har stadig ingen bekræftelse på, om det samme sker i danske biografer. Ellers kan man forvente filmen på den oprindelige danske dato: 3. august.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: