Skaberne af en populær web-animationsserie om en bamsebjørn med hang til pot, alkohol og billige damer har sagsøgt den amerikanske instruktør Seth MacFarlane. De mener nemlig, at Seth MacFarlanes bamsebjørn med hang til pot, alkohol og billige damer i komediehittet “Ted” læner sig lige lovlig meget op af deres kreation. Det skriver Deadline.com.

Se også: Anmeldelse: “A Million Ways to Die in the West”

Web-serien hedder “Charlie the Abusive Teddy Bear” og kørte på youtube.com og funnyordie.com i årene 2009-2010. I deres søgsmål mod Seth MacFarlane kalder seriens skabere den animerede bamsebjørn i “Ted” for en ”ulovlig kopi” af deres ditto.

”Charlie og Ted minder utrolig meget om hinanden – både hvad angår deres personlighed, deres måde at tale på, deres replikker og deres attitude,” skriver sagsøgerne og fortsætter med at klandre MacFarlane for at have plagieret scener, dialoger og sågar Twitter-updates fra deres politisk ukorrekte bamsebjørn.

Både Universal Studios, der producerede “Ted”, samt filmens skaber Seth MacFarlane har endnu ikke udtalt sig i sagen.

Du kan se et afsnit af “Charlie the Abusive Teddy Bear” i videoen nedenfor.

Hvad mener du? Er “Ted” ren plagiering, eller lugter søgsmålet af et desperat forsøg på at tjene lette penge?

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Baby Strong 10 år siden

Filmen Ted var faktisk meget hyggelig, charmerende, sjov og underholdende. Det kan man ikke sige om dette..
Gravatar

#2 Hive 10 år siden

Selvom jeg var lidt skuffet over humoren i Ted må jeg dog trods alt sige at den var en hel del sjovere end det viste klip. Hold da fast hvor var det virkeligt ikke morsomt.
Gravatar

#3 Daywalker 10 år siden

eJeg tror sgu ikke Seth Mcfarlane og co. nogensinde har hørt om denne webserie før nu. Mage til lort der er gemt væk på internettet.

De vil åbenlyst bare have en bid af kagen!

*Captain Obvious to the rescue*
Don't worry... An Anti-fortress gun can not touch me, because I am not a fortress.
Gravatar

#4 BN 10 år siden

Meget naturlig publikums-latter, må man sige .....
"The feel of the experience is the important thing, not the ability to verbalize or analyze it." (Stanley Kubrick)
Gravatar

#5 Corax 10 år siden

"Charlie the Abusive Teddy Bear" er vel bare en kopi af "A Bear's Tail" (2005).
Gravatar

#6 Fjeder 10 år siden

Kors den var dårlig, den der beskylder Ted for at være et plagiat ..
Men hvorfor kommer søgsmålet først nu ?? Det er 2 år siden Ted havde premiere?? Ok, sådanne ting tager tid i USA, men ... Over 2 år ?? Jeg mener, optagelserne gik i gang lang tid før premieren, og der har været trailere, der viser noget af handlingen?? SÅ lang tid kan det vel heller ikke tage at forberede et søgsmål?? Mit bud er, det er golddiggers, der prøver at få en bid af kagen ...
Gravatar

#7 holddakæft 10 år siden

hvad snakker de om, de vil bare have penge, denne her stinker

Skriv ny kommentar: