Natten til mandag dansk tid blev de årlige Golden Globes uddelt, og på trods af Hollywood-strejke og aflysning af den sædvanlige gallafest lykkedes det – via en pressekonference – at få uddelt de gyldne glober.

Blandt de største priser modtog “Soning” prisen for bedste drama og “Sweeney Todd – Den djævelske barber fra Fleet Street” prisen for bedste komedie/musical.

“Soning” var med syv nomineringer favorit til at hive flest priser hjem og modtog foruden hovedprisen også en Golden Globe for bedste score af Dario Marianelli. “Sweeney Todd – Den djævelske barber fra Fleet Street” modtog ligeledes en ekstra Golden Globe – prisen for bedste skuespiller i en musical/komedie gik således til Johnny Depp for hans portræt af den markabre barber.

Julian Schnabel blev hædret som bedste instruktør for “Dykkerklokken og sommerfuglen”, og den amerikansk/franske produktion løb desuden med prisen for bedste udenlandske film.

Coen-brødrenes “No Country for Old Men” modtog ligeledes to priser: bedste manuskriptforfatter (Joel og Ethan Cohen) og bedste mandlige birolle (Javier Bardem).

Blandt de øvrige vindere er:

– Bedste skuespiller – drama: Daniel Lewis (“There Will Be Blood”)

– Bedste skuespillerinde – drama: Julie Christie (“Away From Her”)

– Bedste skuespillerinde – komedie/musical: Marion Cotillard (“Spurven – La Vie En Rose”)

– Bedste kvindelige birolle: Cate Blanchett (“I’m Not There”)

– Bedste animerede film: “Ratatouille”

– Bedste tv-drama: “Mad Men”

– Bedste tv-musical/komedie: “Extras”



Vis kommentarer (37)
Gravatar

#1 filmz-Kragmose 16 år siden

There Will Be Blood skulle være rigtig god, så den glæder jeg mig mest til
Gravatar

#2 cansi 16 år siden

Nu havde jeg glædet mig et halvt år for at se denne prisuddeling, men det blev lige ødelagt at nogle manusforfattere.

Men ellers forventet lang de fleste.

HFPA valgte som altid at hæder europa. Jeg er da stadig muggen over Lost ikke blev nomineret for tv-drama...

Også fik Johnny Depp sin første store pris, men kan kunne bare ikke takke for den.
Gravatar

#3 miksko1 16 år siden

Jeg må lige lave en rettelse, du skriver at "Dykkerklokken og sommerfuglen" vandt bedste udelandske film, hvilket teknisk set er korrekt, men prisen hedder nu bedste fremmed sprogs film. Dette betyder at Amerikanske film har muligheden for at blive nomineret, som set tidligere med "Letters of Iwo Jima" som er en næsten 100 procent amerikansk, bare med Japansk som hovedsprog.
Gravatar

#4 The Insider 16 år siden

Jeg skulle lige tænke mig om en ekstra gang, før jeg fandt ud af, hvad Soning var. Det lyder altså bare ikke fedt... :-)
War. War never changes.
Gravatar

#5 Morpheus 16 år siden

Soning, hvad i alverden er det for en?
Gravatar

#6 cansi 16 år siden

# 5

originale titel er Atonement, engelsk film med Kiera Knightley og James Macavoy, Joe Wright har instrueret den...

Kan varm anbefale den, men jeg havde nu håbet at NFOM ville vinde.
Gravatar

#7 filmz-grev_michal 16 år siden

lækkert at se Mulder fik noget anderkendelse for hans genopståen :)

Lidt ærgeligt at Hugh Laurie blev forbigået dog.
Gravatar

#8 Wrangque 16 år siden

Meget predictable overall. Fe mere glad for europæiske film end Oscar folkene.

Flere awards til Ricky Gervais of Stephen Merchant! (Extras) fantasktisk, de fortjener hver og en.

Atonement... Brilliant.

Gravatar

#9 Tylerdurden 16 år siden

Extras, Californication og Johnny Depp vandt, det var dem jeg heppede på, så jeg er tilfreds.
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?
Gravatar

#10 filmz-Xeno 16 år siden

Endelig vandt Johnny Depp sin velfortjente Golden Globe. Efter 7 nomineringer var det sgu også på tide. Og det var en glædelig overraskelse at Sweeney Todd vandt bedste film C/M.
Også overraskende var det at Atonement vandt.
En skam at man ikke kunne se Depp og resten stå og stamme sig igennem deres takketaler, men i det mindste vandt han. Det har jeg ventet længe på...ærgeligt at det ikke har nogen indflydelse på Oscar nomineringerne, tror desværre han bliver overset igen i år.

Skriv ny kommentar: