Natten til mandag dansk tid blev de årlige Golden Globes uddelt, og på trods af Hollywood-strejke og aflysning af den sædvanlige gallafest lykkedes det – via en pressekonference – at få uddelt de gyldne glober.

Blandt de største priser modtog “Soning” prisen for bedste drama og “Sweeney Todd – Den djævelske barber fra Fleet Street” prisen for bedste komedie/musical.

“Soning” var med syv nomineringer favorit til at hive flest priser hjem og modtog foruden hovedprisen også en Golden Globe for bedste score af Dario Marianelli. “Sweeney Todd – Den djævelske barber fra Fleet Street” modtog ligeledes en ekstra Golden Globe – prisen for bedste skuespiller i en musical/komedie gik således til Johnny Depp for hans portræt af den markabre barber.

Julian Schnabel blev hædret som bedste instruktør for “Dykkerklokken og sommerfuglen”, og den amerikansk/franske produktion løb desuden med prisen for bedste udenlandske film.

Coen-brødrenes “No Country for Old Men” modtog ligeledes to priser: bedste manuskriptforfatter (Joel og Ethan Cohen) og bedste mandlige birolle (Javier Bardem).

Blandt de øvrige vindere er:

– Bedste skuespiller – drama: Daniel Lewis (“There Will Be Blood”)

– Bedste skuespillerinde – drama: Julie Christie (“Away From Her”)

– Bedste skuespillerinde – komedie/musical: Marion Cotillard (“Spurven – La Vie En Rose”)

– Bedste kvindelige birolle: Cate Blanchett (“I’m Not There”)

– Bedste animerede film: “Ratatouille”

– Bedste tv-drama: “Mad Men”

– Bedste tv-musical/komedie: “Extras”



Vis kommentarer (37)
Gravatar

#11 davenport 16 år siden

Hæ hæ, min far er barber.. Har overvejet at tage ham med ind og se den, bare for at få lidt inspiration ;)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#12 Skeloboy 16 år siden

Jeg vil sige, at der dog var lidt tvivl om bedste film. Den var ikke helt åbent. There Will Be Blood, Atonement og No Country For Old Men var alle kandidater til at vinde, mens Juno ligså godt kunne have vundet over Sweeney Todd.
Instruktørprisen stod også lidt til Coen-brødrene.
Lidt mere åbent end normalt, dog kun blandt et par film.
Gravatar

#13 MTK 16 år siden

For en gangs skyld var det en nydelse at se en prisuddeling. Ingen åndssvage celeb-takketaler og Red Carpet-kommentatorer, men fuld fokus på priserne og filmene.

Med hensyn til vinderne, havde jeg gerne set 'No Country for Old Men' få prisen for bedste drama, og Persepolis for bedste fremmedsprogede film. Begge helt fantasktiske film, hvor især NCFOM står noget stærkere end 'Atonement', som er en smule overvurderet efter min ydmyge mening.
Gravatar

#14 mr gaijin 16 år siden

Fedt at se Dykkerklokken og Sommerfuglen klare sig så godt. Filmisk er den ellers meget langt fra de standard Hollywood-film, som Golden Globes normalt hylder.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#15 filmz-Is 16 år siden

Kan ikke fatte at Soning vandt for bedste film. Synes at det er en fin film, men den er altså ikke god nok til at vinde for bedste film!

Den fortjener simpelthen ikke prisen...
Gravatar

#16 cansi 16 år siden

# 15 Det kan godt være Atonement ikke fortjener den pris mere end NCFOM. Men HFPA er kendt for hædre de lidt mere internationale film, og den var helt åbenlyst at den ville vinde.
Gravatar

#17 smalieux 16 år siden

Det var satme en nederen Golden Globe uddeling. Der manglede nogle flotte kjoler og nogle takketaler.
Men når det så er sagt så må jeg sige at jeg blev glad for at se at Johnny Depp endelig fik den Golden Globe, det var da også på tide!
Lidt ærgerligt at Viggo Mortensen ikke vandt i sin kategori. Ikke nødvendigvis fordi han var den bedste, men han er jo halvt dansker, sååeh det ville have været lidt cool.

Nu glæder jeg mig bare til at se oscar nomineringerne. Håber virkelig ikke, at den også bliver aflyst.
Gravatar

#18 jesperhp 16 år siden

Jeg synes, at det er fint at de fører strejken fuldt ud, frem for at bukke under pga. et glamourøst award-show. Men man da håbe at det løser sig før The Oscars:) Apropos, er der nogen der ved hvilken kanal der sender det i år?
Gravatar

#19 filmz-Is 16 år siden

#18

TV2film :-)
Gravatar

#20 cansi 16 år siden

# 19

hvor har i det med at det bliver vist på tv2 film fra.

jeg har prøvet at kigge lidt rundt og kan ikke finde noget.

Skriv ny kommentar: