Den første poster til Marvels kommende multivers-eventyr “Spider-Man: No Way Home” teaser fire klassiske Spider-Man-skurke og giver os det første glimt af Green Goblin.

Når Tom Hollands Spider-Man endnu engang svinger ind over biografskærme verden over, bliver det over for masser af velkendte skurke — men ikke nogen, han selv har mødt før.

Denne gang står den vægkravlende superhelt nemlig over for superskurke fra Sonys to tidligere “Spider-Man”-franchises. I den første trailer fik vi allerede det første blik på Alfred Molinas Doctor Octopus, der er den fremtrædende bad guy i den nye poster. Dog teaser den også både Jamie Foxx’ som Electro og Thomas Haden Church’s Sandman. Ikke mindst giver den også det første blik på Willem Dafoes Green Goblin.

Læs også: “Tom Holland beskriver ‘Spider-Man: No Way Home’ som ‘slutningen på en franchise'”

Selvom der har været rygter om, at de to tidligere Spider-Men, Tobey Maguire og Andrew Garfield, også spiller med i filmen, er intet officielt endnu.

Du kan se posteren her:

Billede

Instruktøren af de to første MCU-“Spider-Man”-film, Jon Watts, står bag roret på den kommende fortsættelse. Han filmatiserer et manus skrevet af hans “Homecoming”- og “Far From Home”-kolleger, Chris McKenna og Eric Sommers.

“Spider-Man: No Way Home” får dansk biografpremiere den 16. december.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: