Sonys ‘Spider-Verse’ udvider med “Spider-Man 2” og “Spider-Women”.

Om to uger er der biograf-premiere på den animerede “Spider-Man: Into the Spider-Verse”, der åbner op for en række forskellige udgaver af Spider-Man.

Her er naturligvis Peter Parker, men også Miles Morales, Spider-Man Noir, Spider-Gwen og Spider-Ham.

De mange muligheder udnytter Sony nu til to fortsættelser til “Into the Spider-Verse”, skriver Deadline.

Dels kommer der en direkte sequel til Miles Morales-historien, men også et spinoff med Spider-Gwen, der også medvirker i “Into the Spider-Verse”.

Der bliver tale om en “Spider-Women”-film, hvor vi følger tre generationer af Spider-kvinder.

Stan Lee medvirker i en animeret cameo i den kommende “Into the Spider-Verse”, hvor den danske stemme er afsløret – læs om det her.

“Spider-Man: Into the Spider-Verse” får premiere d. 13. december.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: