En af de tre manuskriptforfattere bag “Star Trek Into Darkness”, Roberto Orci, har længe været en aktiv bruger på “Star Trek”-hjemmesiden TrekMovie.com. En af sidens skribenter skrev forleden en kritisk artikel om “Star Trek Into Darkness”, og Orcis reaktion var mildest talt negativ.
Se også: Damon Lindelof dropper at skrive den næste “Star Trek”-film.
I sin artikel kritiserede Joseph Dickerson “Star Trek Into Darkness” for bl.a. at være uopfindsom og for optaget af actionsekvenser. Mange fans erklærede sig enige med artiklens pointer på hjemmesidens forum, hvorefter Roberto Orci selv gav sit besyv med: ”Artiklen minder mig om et barn, der skaber sig foran forældrene… Som jeg elsker at sige, så er der en grund til, at jeg får lov til at skrive de her film, og at I ikke gør.”
Da en anden bruger på høflig vis sammenlignede “Star Trek Into Darkness” med “Jagten på den forsvundne skat”, gik Orci for alvor til den: ”‘Star Trek Into Darkness’ rummer langt mere samfundskritik end ‘Jagten på den forsvundne skat’. Du mister for alvor din troværdighed, når du ikke på ærlig vis DISKUTERER MED DEN FUCKING MANUSKRIPTFORFATTER, SOM HAR SKREVET FILMEN OG STILLER DIG ET ÆRLIGT SPØRGSMÅL. Du beviser den kliché, at fans er lortede, og samtidig er du ubehøvlet… FUCK AF!”
Hjemmesidens moderator, Matt Wright, har bekræftet, at det vitterligt er Roberto Orci, der har skrevet indlæggene, og som sidenhen også har undskyldt sin opførsel i forummet. Orci har også skrevet manuskripter til film som “Cowboys & Aliens” og “Transformers: De faldnes hævn”.
#41 Doom 2: Hell on Earth 11 år siden
#42 Mister Marvel 11 år siden
Og merkel er en klingon.................. :-)
og mugabe er... , nej vent , måske man ikke skulle forsætte i det uendelige :-)
#43 the_paki_don 11 år siden
TO INFINITY AND BEYOND!
Wait... wrong franchise...