En femte film i den populære “Terminator”-franchise har længe været under opsejling, og nu har projektet angiveligt fundet sig en instruktør: Alan Taylor (“Thor: The Dark World”, “Game of Thrones”).

Se også: Dwayne Johnson er på tale til “Terminator 5″.

Variety rapporterer, at Taylor – der også har instrueret afsnit af tv-serier som “The Sopranos”, “Mad Men” og “Deadwood” – er ved at forhandle sig til jobbet som instruktør på “Terminator 5”. Vi ved endnu ikke noget om filmens plot, men det er meningen, at “Terminator 5” skal kickstarte en ny “Terminator”-trilogi.

Arnold Schwarzenegger, som spillede en toptunet dræbermaskine i de tre første “Terminator”-film, vender tilbage, og man forsøger også at få Dwayne ‘The Rock’ Johnson med om bord. Manuskriptet bliver skrevet af Patrick Lussier (“Scream”, “Red Eye”) og Laeta Kalogridis (“Alexander”, “Shutter Island”).

Filmmagerne stiler efter at have “Terminator 5” klar til amerikansk biografdistribution den 26. juni 2015.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 gi-jones 11 år siden

Man ved bare der ligger et stort kunstværk og venter ude i fremtiden når de planlægger biografpremieren før de skriver manuskriptet.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#2 Slettet Bruger [2345072499] 11 år siden

gi-jones (1) skrev:
Man ved bare der ligger et stort kunstværk og venter ude i fremtiden når de planlægger biografpremieren før de skriver manuskriptet.


Er det ikke ved at være normalt i Hollywood?
Gravatar

#3 Ispep 11 år siden

Tiden er ikke altid afgørende. Det tror vi ofte, at det er.
Gravatar

#5 the_paki_don 11 år siden

#2

Enig med Bruno.

Jeg selv har været irriteret over ideen med, at man skal levere et produkt til en vis dato, men kan mere og mere følge tanken om, at hvis man fastsætter en dag, så skal lortet sgu bare være klar til den tid, for ellers ramler det hele sammen og bliver ikke til noget.

Samme metode brugte jeg til mit demo reel... I morgen smækker jeg den op på Filmz via YouTube link og så kan I give besyv omkring det gode ved at fastsætte en dato eller have alt på plads først og SÅ skyde... :)
Gravatar

#6 MOVIE1000 11 år siden

Hvis de får Alan Taylor som instruktør og The Rock, mangler de bare en go historie, men ellers ser det rigtig lyst ud, hvis det bliver sådan.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#7 Mister Marvel 11 år siden

altså INGEN reboot????

ville heller ikke gøre noget, men håber den blir bedre end T4.............
„Be who you want to be, not what others wants to see.``
Gravatar

#8 Jack Slater 11 år siden

Det kan næsten kun blive bedre end T3 og T4:

T5 vil næsten blive nødt til at foregå i den "rigtige" fremtid, som vi så glimt af i T1 og T2, der kan snart ikke presses flere film ind i alle de mellem-tings-agtige fremtider :) Håber lidt på en film som måske kunne handle om hvordan det lykkedes at sende T-101'eren tilbage til den tid som T2 foregik i

Skriv ny kommentar: