“Star Wars: Episode III – “Revenge of the Sith” slår med en omsætning i Nordamerika på $50 mio. i løbet af de første 24 timer efter premieren den tidligere rekordindehaver, “Spider-Man 2”, af pinden. Filmen om netsvingeren omsatte for $40,4 mio. i juni sidste år.

Til sammenligning omsatte den forrige film i rumsagaen, “Episode II – Attack of the Clones”, for “kun” $30,1 mio. på dens første dag.

En talsmand for 20th Century Fox anslår, at det sidste kapitel i serien har omsat for $40 mio. uden for Nordamerika i løbet af de første to dage, og det ser således ud til at George Lucas nok skal få sin investering på $113 mio., som “Episode III” har kostet, tilbage.

Den mest indtjenende film i Star Wars serien er stadig indtil videre “Episode I – The Phantom Menace”, som i alt har omsat for $922 mio. på verdensplan. Samlet har de fem første film omsat for $3,8 mia.



Vis kommentarer (55)
Gravatar

#1 fjols 19 år siden

Den tidligere rekordhaver er ikke Spiderman, men Shrek 2 der omsatte 44,5 mio.
Gravatar

#2 Yoda 19 år siden

Lucas er sikkert helt tilfreds med de tal.

Jo, det er "Spider-Man 2", der har rekorden.

"Shrek 2" har "one-day record" på $44.8 millioner - altså indtægeter over én dag (ikke premieredag)

"Spider-Man 2" har "opening day record" på $40.4 millioner - altså indtægter på selve premieredagen.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#3 filmz-Butcher 19 år siden

Jeg mener også det er Spiderman 2.
Desuden giver denne nyhed da håb om at 7, 8 og 9 bliver lavet, hvem siger frivilligt nej til 3 sikre MEGA succeser? Om ikke om 1 år eller 2 så måske om 10.....eller 20....
Who dares wins
Gravatar

#4 fjols 19 år siden

#2: Ah okay, så var det det jeg læste et sted... My bad.
Gravatar

#5 Yoda 19 år siden

Jeg mener naturligvis havde rekorden i #2 :-)
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#6 Riqon 19 år siden

#3 Tror næppe Star Wars bliver en succes, hvis det er nye instruktører og producere, der træder til ...
Desuden er der jo ingen historie efter 6'eren: Imperiet er faldet, Kejseren er død, den sidste Sith-lord er borte ... Hvis man skulle finde på noget helt nyt, ville det ikke hænge godt nok sammen med de første 6 til at fungere. Star Wars-sagaen er så godt som afrundet.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#7 Slettet Bruger [1035443836] 19 år siden

#6: Man skulle i så fald ikek finde på noget nyt, for hele historien er jo udlagt i EU (expanded universe).

Når det er nævnt, synes jeg da også de ville været lidt ved siden af, netop fordi de seks første handler om Imperiets dannelse og fald.
Gravatar

#8 thebigzzz 19 år siden

det er jo ikke et tilfælde at mark hamill blev tilbudt at være med i star wars 7-8-9. Lucas havde jo en historie i hovedet da han gjorde det (noget med at luke skal træne en ny jedi op og genopbygge republikken). Jeg tror og håber at 7-8-9 bliver lavet, i hvert fald hvis tv serierne bliver et hit.
Gravatar

#9 Confused101 19 år siden

#6 Øhmmmm. Du skal vist til at læse nogle flere tegneserier og bøger. Er ikke sikker på navnet, men mener en af de bedre er "Dark Empire", hvor Kejseren vender tilbage...kunne være interessant at se på film.
Gravatar

#10 Riqon 19 år siden

Vil overveje noget af det.. Men mon ik det alligevel er klogest at stoppe, mens Star Wars stadig er på toppen.. Personligt er jeg helt vild med de 6, der er lavet, og jeg håber ikke, der kommer flere og ødelægger den magi, der har været over disse.. alt med måde. ;)
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: