“Star Wars”-mysterier, vi måske aldrig får svar på

I anledningen af Blu-ray-udgivelsen af hele “Star Wars”-sagaen har TODAY.com taget et kig på nogle af de mange ubesvarede spørgsmål, filmserien lægger op. Bl.a. mysterier såsom:

1. Hvorfor afslører R2D2 ikke, at Darth Vader i virkeligheden er Anakin Skywalker?

I slutningen af “Star Wars: Episode III – Sith-fyrsternes hævn” giver Bail Organa ordre til, at den lille androides hukommelse skal slettes, men et eller andet er tydeligvis gået galt, eftersom R2 på Tattoine i “Star Wars: Episode IV – Stjernekrigen” slår fast, at han tilhører Obi-Wan Kenobi. Hvorfor kunne han så ikke også afsløre identiten på Darth Vader?

Se også: Overraskelser i “Star Wars – The Complete Saga” på Blu-ray.

2. Hvorfor flyver R2 ikke i den originale trilogi?

I “Star Wars: Episode II – Klonernes angreb” kan R2 flyve ved hjælp af tryk-jets, men den evne udnytter androiden ikke i alle de farlige situationer i den originale trilogi. Er han løbet tør for benzin?

Se også: Filmz TV ser stjerner – “Star Wars” anmeldes på Blu-ray!

3. Hvorfor får Chewbacca ikke nogen medalje?

Er der tale om Wookie-diskrimination, eller er der en anden årsag til, at Chewbacca bliver forbigået i “Star Wars: Episode IV – Stjernekrigen”, da der skal uddeles medaljer? (I Marvel-tegneserien, der udkom i forbindelse med filmen samme år, får Chewie faktisk en medalje).

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (102)
Gravatar

#101 PredatorX 13 år siden

#99

Amen!
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#102 BN 13 år siden

Thomsen (99) skrev:
Så kan man gøre alle de krumspring, man vil, for at opfinde plausible forklaringer og løsninger. Men det kan aldrig være tilskuerens opgave. Rent dramaturgisk er det dårligt håndværk.


I mine øjne er der kun tale om dårligt håndværk, hvis en film skærer alt ud i pap og dermed viser manglende tillid til tilskuerens intelligens og forestillingskraft. Og jeg kan ikke forestille mig en mere fattig og ynkværdig filmfan end ham/hende, der ikke selv kan udfylde sådanne bittesmå, ubetydelige "huller".

Jeg ønsker film der både appellerer til og har tillid til tilskuerens fantasi og forestillingsevne; film der ikke taler ned til min intelligens ved at være bange for, at den ikke får (over)forklaret alting ned til mindste detalje.

Så "Tolstofs gevær" har vist ikke flere skud tilbage i sig - det har vist snarere alle dage været ubrugeligt.

Thomsen (99) skrev:
Så kan man gøre alle de krumspring, man vil, for at opfinde plausible forklaringer og løsninger.


Eftersom jeg og mange andre aldrig har tænkt over de tre såkaldte "Star Wars-mysterier før, siger det sig selv, at vi ikke har brug for at gøre "krumspring" for at "opfinde" nogensomhelst forklaringer og løsninger, for uden spørgsmål og uden problemer er der ikke brug for forklaringer og løsninger - og konfronteret med andre, der GØR disse ting til spørgsmål og problemer, siger vi, at der jo kan være flere grunde, men at det altsammen er betydningsløst, ja, meningsløst i forhold til plottet.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: