John Boyega afviser at vide, hvornår næste “Star Wars”-trailer frigives – alt tyder på næste mandag.

I sidste uge kunne John Boyegas agent, Femi Oguns, afsløre, at den næste trailer er på vej til “Star Wars: The Rise of Skywalker”.

Oguns kunne fortælle, at det bliver under ‘Monday Night Football’, hvilket blev fulgt op af rapporter om, at det sker nu på mandag d. 21. oktober.

Siden da er John Boyega selv blevet bombarderet med spørgsmål om Femi Oguns’ trailer-afsløring.

Nu afviser “Star Wars”-skuespilleren dog ethvert kendskab til den kommende trailer.

Det forventes dog, at den er god nok. Næste trailer til “The Rise of Skywalker” bør blive frigivet sent på mandag i pausen under ‘Monday Night Football’.

Læs også ‘Biograferne får spilletid til “The Rise of Skywalker” – rekordlang “Star Wars”-film‘.

“Star Wars: The Rise of Skywalker” får premiere d. 18. december.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Johnny42 5 år siden

Nu ved jeg ikke om agenten har underskrevet en NDA, selvom man skulle tro det hvis han får kendskab til fortrolig information.

John Boyega har i hvert fald, så han vil selvfølgelig benægte kendskab til alting indtil det bliver offentliggjort.

Nu er det her jo nok heller ikke den største eller mest alvorlige hemmelighed at afsløre, så det går nok. Det var langt værre da Jiang Wen afslørede slutningen på Rogue One. Jeg lyttede heldigvis kun til det med et halvt øre, så det blev ikke lige spoilet for mig, men efterfølgende har jeg set klippet, hvor Kathleen Kennedy forsøger at finde en grimasse der kan passe :-)

Skriv ny kommentar: