Star Wars-afslutningen på ‘Skywalker Saga’ bliver kortere end “The Last Jedi”.

I oktober kom det frem, at de amerikanske biografer var blevet udstyret med en midlertidig spilletid til “Star Wars: The Rise of Skywalker” – læs om det her.

Dengang forlød det, at spilletiden ville ende på omkring 155 minutter, hvilket ville gøre “Episode IX” til franchisens længste film. Det bliver dog ikke tilfældet.

J. J. Abrams har nu færdiggjort “Star Wars: The Rise of Skywalker” til en spilletid på 141 minutter, skriver Variety.

Det er 11 minutter kortere end “The Last Jedi” – den hidtil længste “Star Wars”-film.

Også “Attack of the Clones” er længere end “The Rise of Skywalker” – dog kun et minut. Den korteste “Star Wars”-film er “A New Hope” fra 1977 på 121 minutter.

Læs også ‘“Star Wars: The Rise of Skywalker”-manuskript sat til salg på eBay‘.

“Star Wars: The Rise of Skywalker” får dansk premiere d. 18. december.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: