Den britiske instruktør Stephen Frears (“The Queen”, “Mit smukke vaskeri”) vil kaste sig over en filmatisering af Posy Simmonds’ tegneserie “Tamara Drewe” om en ung, kvindelig journalist, der sætter gang i den lokale sludder og sladder ved et landligt mødested for forfattere.
Gemma Arterton (“Quantum of Solace”) er udset til hovedrollen i filmen. Arterton har flere højtprofilerede roller forud sig. Hun vil til næste år kunne ses i både “Clash of the Titans” og “Prince of Persia: The Sands of Time”.
Desuden er Arterton tilknyttet hovedrollen i en ny filmatisering af Emily Brontés “Stormfulde højder”, der skal instrueres af Peter Webber (“Pige med perleørering”).
Hele Simmonds’ serie, der er løst inspireret af Thomas Hardys “Far from the Madding Crowd”, kan læses hos The Guardian her.