Så er komedieopfølgeren “Little Fockers”, den anden fortsættelse til “Meet the Parents”, officielt på vej. Universal har hyret John Hamburg til at udarbejde filmens manuskript efter Larry Stuckeys tidligere udkast.
Ben Stiller, Robert De Niro og Owen Wilson er alle i forhandlinger om at vende tilbage i den nye film, der forventes at omhandle problemerne omkring den nye, unge generation af Focker-familien; afkommet af den uheldige sygeplejer Gaylord ‘Greg’ Focker (Stiller) og hans kone Pam, spillet af Teri Polo.
Tidligere på måneden blev det rapporteret, at Barbara Streisand sandsynligvis også ville være at finde på rollelisten til den nye film, hvor hun skal gentage sin rolle som Gregs mor, Roszalin.
Jay Roach, som instruerede de to første film, “Meet the Parents” fra 2000 og “Meet the Fockers” fra 2004, vil dog ikke vende tilbage i instruktørstolen på den tredje film, da han skal stå bag kameraet på DreamWorks’ “Dinner for Schmucks”. I stedet vil han fungere som producer på projektet.
Blandt mulige instruktører, der kan overtage Roachs plads, er Paul Weitz, David Wain og Peyton Reed.
Universal håber at kunne hyre en instruktør snarest, så de kan gå i gang med optagelserne i sensommeren.
#1 mr gaijin 15 år siden
Uden stjernerne ville det være svært at se forskel på "Meet the"-filmene og de ugentlige sitcoms.
#2 elwood 15 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#3 Daywalker 15 år siden
den amerikanske Anja og Viktor 5.
Også siger de, at de taber penge på downloading... Når de virkelig taber penge pga. mangel på originalitet og innovation.
Rettet: overordentligt set.
#4 Christian Voldborg 15 år siden
#5 rammy 15 år siden
#6 Morpheus 15 år siden
#7 filmz-www.forumedia.dk 15 år siden
#8 filmz-PepsiBabs 15 år siden