Det britiske censurråd The British Board of Film Classification (BBFC) har taget skridtet fuldt ud og bandlyst visning, salg og distribution af den japanske gyserfilm “Grotesque” (“Gurotesuku”).
David Cooke fra BBFC udtaler, at modsat film som “Saw” og “Hostel” indeholder “Grotesque” stort set ingen historie eller karakterudvikling og præsenterer blot publikum for ydmygelse, brutalitet og sadisme – inklusive seksuel sadisme.
Det er ikke ofte, at BBFC ligefrem bandlyser en film ved at nægte at give den en rating, så det bliver ulovligt at sælge eller distribuere den. Normalt vil censurrådet bede om at få en ny, beskåret version, men i dette tilfælde mente BBFC ikke, at filmen kunne blive formildet af at blive klippet om.
Filmens distributører havde håbet på, at BBFC ville give “Grotesque” en “Forbudt for børn under 18 år”-rating.
Traileren til filmen – der altså frarådes folk med sarte nerver – kan ses hos Dailymotion.
#41 Skeloboy 15 år siden
Og der er faktisk heller ikke tale om direkte censur, for lokale myndigheder kan sagtens nægte at følge BBFC:
EDIT: ok, den er så helt forbudt, for alle film skal rates af BBFC, åbenbart. Bliver de ikke det, er de forbudt. Sådan er de heldigvis ikke i DK, hvor en manglende rating bare betyder 15
#42 Thomsen 15 år siden
#43 Skeloboy 15 år siden
#44 Riqon 15 år siden
#45 Thomsen 15 år siden
Her er noget mere om det:
http://www.ft.com/cms/s/0/5ae7b4c4-90f1-11de-bc99-...
http://www.telegraph.co.uk/news/newstopics/politic...
En konsekvens er også, at selvom man ordner formalia med EU nu, så vil der være et vindue på tre måneder pga. en fast EU-regel, hvor loven ikke vil gælde, og forbudte spil og film reelt kan sælges frit til alle uden frygt for straf.