Batman og Hulk har gjort det, og nu skal manden af stål måske også have en genfødsel på det store lærred. Ifølge Mark Millar, der er manden bag “Wanted”, skulle han være i kikkerten til et reboot af “Superman”, der dermed starter forfra og genopfinder superhelten.

”Siden jeg var knægt, har jeg altid ønsket at genopfinde ‘Superman’ til det 21. århundrede. Jeg har planlagt det hele mit liv. Jeg har en instruktør og producer klar, og det bliver i 2011,” udtaler Millar til The Daily Record.

”Superman-franchisen er ren gift, efter den sidste film tabte $200 mio., men i 2011 håber vi at kunne genstarte den. Jeg kan desværre ikke sige, hvem instruktøren er, men vi offentliggør det måske til jul. Men jeg krydser fingre for, at det lykkes,” fortsætter Millar.

På Millars officielle hjemmeside skriver han endvidere, at: ”en meget kendt amerikansk action-instruktør hørte om min forkærlighed for ‘Superman’ og forhørte mig, om jeg ville lave et pitch til filmen sammen med ham og hans producer… Han [instruktøren] har stor indflydelse hos Warner Bros. Men det er ikke meget andet, end et stort navn, der tager mig ind i folden og gør mig til en del af pakken.”

Om det er Mark Millar, der kommer med ønsketænkning, eller om den forventede fortsættelse til “Superman Returns”, som Bryan Singer efter planerne indspiller næste år, er i fare for at blive annulleret, vil tiden vise.

Mark Millar har tidligere haft mulighed for at vise en alternativ vision af Superman, da han stod bag tegneserien “Superman: Red Son”, hvor manden af stål i stedet for at lande i USA ved sin ankomst til Jorden landede i Sovjetunionen og blev russernes spydspids mod den vestlige verden under den kolde krig.



Vis kommentarer (40)
Gravatar

#11 Ceepa 16 år siden

Syns også kommentaren "Der var ikke nok action" er noget rådent noget at sige! xD
Gravatar

#12 vapor 16 år siden

Lad nu Bryan Singer lave The Man of Steel før vi døds dømmer hans vision.
Gravatar

#13 Herrguth 16 år siden

Håber virkelig ikke at det går ud over Bryan Singers fortsættelse. Jeg var meget glad for "Superman Returns" og jeg er sikker på at Bryan Singer vil lave en endnu bedre efterfølger... Ligesom han gjorde med X-Men. :)
Gravatar

#14 Confused101 16 år siden

Personligt kunne jeg godt lide S Returns. Og iøvrigt også de originale 2-3 stykker. 4'eren er dog absolut noget bras. Men hold nu for pokker op med alle de remakes, reboots osv. Tag fat i en anden superhelt i stedet. Der er jo nok af dem.
Gravatar

#15 PredatorX 16 år siden

Jeg kunne nu også godt lide den sidste Superman, så det er da lidt en kedelig nyhed
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#16 MeanSeal 16 år siden

Superman Returns var genial...ikke nogen actionpakke, men en god solid film med en Brandon Routh der virkelig lignede den nu afdøde Christopher Reeves udgave af Clark Kent virkelig godt.

Man of Steel først tak.
Gravatar

#17 moulder666 16 år siden

Personligt synes jeg, at Superman Returns var noget bras - ikke fordi der manglede action, men simpelthen fordi en film, der har en så dvælende og langtrukken historie som den, kræver eminent skuespil for at holde publikums interesse...og det havde den i mine øjne bare ikke!
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#18 filmz-mou 16 år siden

jeg syntes det ville være SUPER SUPER fedt at genskabe superman ovenpå den fiasko den sidste var. begynde forfra som med batman og hulk er sq en fed ide
Gravatar

#19 Bardoboy 16 år siden

Forstår ikke i synes den sidste var en fiasko, synes den var virkelig god!!
Gravatar

#20 Hive 16 år siden

Jeg så knap en time af Superman Returns før jeg slukkede for dvden. Jeg havde været på nippet til det længe, eftersom der virkeligt intet var sket i filmen, og da man så ser Superman - i slow motion - stoppe en patron med sit øje fik jeg simpelthen nok. Det var seriøst latterligt.

Skriv ny kommentar: