Den kommende danske spillefilm “Brødre” af Susanne Bier er allerede blevet udtaget til Toronto International Film Festival. Den internationalt anerkendte festival finder sted fra 9. til 18. september.

Filmen, der får dansk biograf premiere 27. august, er et stærkt drama om en dansk special soldat Michael (Ulrich Thomsen), der meldes savnet i krigen i Afghanistan. Hans bror Jannik (Nikolaj Lie Kaas) prøver efter bedste evne at hjælpe hans efterladte kone Sara (Connie Nielsen) og børn, men langsomt begynder de at forelske sig. Pludselig vender Michael hjem og alle har svært ved at tilpasse sig situationen.

Sussane Bier har tidligere haft succes med den anmelderroste “Elsker dig for evigt”, der vandt både en Bodil og en Robert for bedste spillefilm.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Thorsby 20 år siden

Stor ros til alle der udforsker filmmediet og søger grænselandet. Det har skabt mange nye spændende film. Dermed også sagt at jeg syntes det er fint at man har prøvet at lave dogme film. Jeg bryder mig blot ikke om selve manifesto'et, der i indtil flere regler bryder med mange af de ting der kan gøre en film god. Det har jo også vist sig at folk alligevel har brudt dogme reglerne, så langt hen af vejen er det jo blot en undskyldning for at lave billige film. Og billige film behøver ikke ske på kompromis af kvalitet.
http://www.imdb.com/name/nm1302765/

Skriv ny kommentar: