Den kommende danske spillefilm “Brødre” af Susanne Bier er allerede blevet udtaget til Toronto International Film Festival. Den internationalt anerkendte festival finder sted fra 9. til 18. september.

Filmen, der får dansk biograf premiere 27. august, er et stærkt drama om en dansk special soldat Michael (Ulrich Thomsen), der meldes savnet i krigen i Afghanistan. Hans bror Jannik (Nikolaj Lie Kaas) prøver efter bedste evne at hjælpe hans efterladte kone Sara (Connie Nielsen) og børn, men langsomt begynder de at forelske sig. Pludselig vender Michael hjem og alle har svært ved at tilpasse sig situationen.

Sussane Bier har tidligere haft succes med den anmelderroste “Elsker dig for evigt”, der vandt både en Bodil og en Robert for bedste spillefilm.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 Yoda 20 år siden

Det bliver spændende at se Connie Nielsen i en dansk produktion, efter man har vænnet sig til at se hende i store pengestærke, amerikanske Hollywood produktioner.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#2 Herrguth 20 år siden

Ih, ja, det bliver rigtig spændende... Bare det at høre hende tale dansk bliver da helt mærkeligt! :0)

Er det en dogme-film?
Det håber jeg ikke! Kunne godt tænke mig at se en god, seriøs dansk film med lækker billedkvalitet!
Ikke at der er noget i vejen med dogme... Tværtimod, der er blevet nogle rigtig gode film ud af det, med "Festen", "Elsker Dig for Evigt" og "Et rigtigt menneske" som mine favoritter!
Gravatar

#3 Thorsby 20 år siden

Nej, det er ikke en dogme film.

Og nej, der findes ingen gode dogme film - det er selvmodsigende. :-) Gode historier, skuespil, instruktion, fotografering osv. måske...men aldrig gode film.
http://www.imdb.com/name/nm1302765/
Gravatar

#4 filmz-bullseye 20 år siden

Den historie har man vist hørt et par gange før - men lad os nu se - det kan være den viser sig at være ganske god!
Gravatar

#5 Yoda 20 år siden

#3 Hvorfor er det selvmodsigedne at sige, der findes gode dogmefilm?

Hvad er det - efter din mening - der gør en film god?

Jeg skulle nærmere mene, at det er selvmodsigende, når man påstår, at der i dogmefilm er god fotografering!

Man kunne jo antage det holdepunkt, at det netop er skuespil, instruktion og historie, der udgør en god film.

Ergo må man sige, at flere af dogmefilmene tilhører denne kategori. Fra Vinterbergs "Festen" til Flys "Arven".

Vidunderlige, flotte og rigtig, rigtig gode film!
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#6 inflector 20 år siden

Arven er da vist ikke en dogmefilm.
selfimprovement is masturbation
Gravatar

#7 Yoda 20 år siden

#6 Ups - brøler! Nej, du har ret. Lad os putte "Elsker dig for evigt" ind i stedet for "Arven"
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#8 nakalay 20 år siden

We've got chicken tonight. Strangest damn things. They're man made.
Gravatar

#9 Yoda 20 år siden

Takker! C",)
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#10 Thorsby 20 år siden

#5 Fordi film er den "ultimative" fortælleform. Det er der vi får de største oplevelser, fordi alt går op i en højere enhed. Den gode historie og gode skuespillere der er blevet vel instrueret, skal bære filmen, men den totale oplevelse kommer først når alt går op i en højere enhed. Det er jo som at fjerne enkelte bogstaver fra alfabetet og så bare stave tingene på en anden måde. Fjern musikken fra en film, og det er noget andet. Fjern ... og det er noget andet. Osv.

Dogme er et koncept opfundet for økonomiens skyld - ikke for kunsten. "Festen" er en god historie, men forestil dig samme historie præsenteret i den fulde pakke.
http://www.imdb.com/name/nm1302765/

Skriv ny kommentar: