Få film er i stand til at sætte rygtebørsen og hype-maskineriet i gang som den kommende Star Wars: Episode VII. Fans af den originale trilogi sidder med svedige håndflader og en klump i halsen for hver bid af information, af frygt for hvilken retning deres elskede filmserie vil gå. Men ifølge de nyeste rygter har de muligvis ikke noget at frygte.
Se også: Chewbacca vender tilbage i “Star Wars: Episode VII”
The Hollywood Reporter kan i dag fortælle, at man til optagelserne af “Star Wars: Episode VII” vil lave en større genskabelse af ørkenplaneten Tatooine fra den originale trilogi fra 1977-1983. Oprindeligt blev disse scener optaget i det sydlige Tunesien, hvoraf det særegne Hotel “Sidi Driss” i Matmata, der fungerede som Skywalker familiens hjem, nok er det mest kendte eksempel.
J. J. Abrams (“Star Trek Into Darkness”), der instruerer det kommende syvende kapitel i serien, har tidligere udtalt, at han vil bevæge sig væk fra CGI-genererede baggrunde og i stedet gå tilbage til at benytte rigtige sets, så rygtet kan meget vel vise sig at være sandt. Derudover kunne nyheden være et tegn på, at man vil vælge at fokusere på nogle af seriens oprindelige figurerer, hvoraf R2D2 indtil videre er den eneste officielt bekræftede.
#1 nwinther 10 år siden
#2 KasperBS 10 år siden
#3 Alex- 10 år siden
Lav en film med Chewbacca og R2D2 i hovedrollerne og undlad de andre. En Star Wars-efterfølger uden tale ville da være noget vi ikke har set før! ;)
#4 tricopulus 10 år siden
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
#5 T. Nielsen 10 år siden
#6 Michael Andersen 10 år siden
#7 Highland Park 10 år siden