Den officielle hjemmeside til Paramount Pictures fortsættelse til “Jackass: The Movie” er nu gået online med et teaser-logo til det nye drengerøvseventyr, der har fået titlen “Jackass: Number Two”.

Hjemmesiden blev annonceret på en helt speciel Jackass-måde gennem et stort reklameskilt på West Hollywood, der promoverer et krydstogt for bøsser, kaldet Rainbow Cruise Lines, hvor man på deres site bliver sendt videre til “Jackass” siden. De to “homoseksuelle” ferienydere på billedet er nemlig ingen ringere end instruktøren Jeff Tremaine og koreografen Dimitry Elyashkevich.

Efter sigende har filmens frontfigur, Johnny Knoxville, selv betalt for den noget specielle promovering med den store billboard reklame.

Den nye film vil igen have Knoxville samt det faste crew i hovedrollerne og er sat til at få amerikansk premiere 22. september.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 filmz-Bartman 18 år siden

Haha nice måde at promovere det på!!! :D ska da nok blive en sjov film!!
Gravatar

#2 Bates 18 år siden

Ja det bliver da god underholdning til en søndag med tømmermænd. :)

Skriv ny kommentar: